torsdag den 28. februar 2013

A la Gollum


På baggrund af dagens forelæsning kan jeg godt være i risiko for at udvikle en holdning til egen fødenation, der er præget af lige dele pral og skam. Forklaring følger. Forelæsningen var en gennemgang af diverse enheder til at måle, hvilke lande, der er de gode og hvilke, der er de onde. Hele pointen er – naturligvis – at de gode og onde skifter position fra index til index. Men i løbet af forelæsningen skete der så det, at min skizofreni besluttede sig for at kigge forbi. Resten af forelæsningen forløb derfor cirka sådan her:

Optimist-delen: Danmark rangerer ret højt på Human Development Index – det er da sejt.

Pessimist-delen: Norge rangerer højere. Jeg hader at tabe. Også til nordmænd. I særdeleshed, når jeg bor med uhyggeligt mange nordmænd. Som godt ved, at de rangerer højere på listen. Fordi de deltager i undervisningen, forstås. 

Optimist-delen: Men nu skal man jo huske på, at vi stadig er en sej nation. Vi har da opfundet både stomiposen, legoklodsen og insulin. Jojo, vi kan da godt noget. 

Pessimist-delen: Syd-korea rangerer højere på listen end Danmark. Seriøst? Det kan jo altså forhåbentlig ikke passe, landet er jo korrupt. Jeg har min underviser mistænkt for at have fusket med dataen. 

Optimist-delen: Men på den positive side har Albert Einstein da engang sagt, at "not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted"

Pessimist-delen: Hurra. Det kræver 15.500 liter ferskvand at opdrætte, slagte og indtage et kilo bøf. Og 70 liter ferskvand for naturen at producere et æble. 

Optimist-delen: Heldigvis har den kære underviser ikke taget med i sine slides, hvor meget vand det kræver at producere en liter is. For hvis han havde gjort det, kunne jeg da godt have blevet frygtelig ulykkelig. Ignorance is bliss. 

Pessimist-delen: Ja, jeg kan godt se, at overbefolkning er et stort problem. Men jeg ved ikke lige helt, hvordan man skal sætte en stopper for det, medmindre man vil være lige så diktatorisk som det der Kina. 

Optimist-delen: Kunne man ikke sende nogen til Mars? Jeg gad da personligt godt kunne ytre sætningen, at jeg bogstaveligt talt kommer fra en helt anden planet.

Pessimist-delen: Forbrugere er i virkeligheden nogle egoistiske skiderikker, hva? Vi køber en hel masse skrammel, vi i bund og grund ikke har brug for. Og til hvilken verdens nytte? Det er noget juks for både miljø og samfund. Måske lige bortset fra den onde, onde kapitalisme. 

Optimist-delen: Uh, vi har snart fri.

Pessimist-delen: Men det er jo også voldsomt naivt at tro, at folk vil nedsætte deres forbrug. Det kommer nok umiddelbart ikke lige til at ske, medmindre der er et seriøst incitament samt trusler om sanktioner.

Optimist-delen: Hey, vi har fri nu

Pessimist-delen: Hvilket betyder, at jeg skal hjem og forberede oplæg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar