lørdag den 16. februar 2013

Er der nogen, der vil gifte sig med mig? I Palermo...

Det er lørdag og den vidunderlige kendsgerning valgte jeg og to søde piger at fejre ved at tage i Palermo parken. En park så smuk, at jeg troede, jeg var havnet i en kombination af en underfundig og en kende ironisk Jane Austen eller lidt for sukkersød Danielle Steel roman og et klassisk Monet-maleri. Der var rosenbede med alle verdens roser, hvide broer med smukke træudskæringer, pavillioner, svaner i harmoni på en sø samt solskin og perfekt, blå himmel. Der var så usandsynligt malerisk smukt og romantisk, at selv den vildeste ægteskabsmodstander og kyniker (ahem, ingen navne) snildt kunne forlade alle principper og overbevisninger og bryde ud i sang og dans a la Gene Kelly, i tilfælde af et frieri i de omgivelser. Nu er jeg jo nok ikke umiddelbart i overhængende fare for et potentielt frieri, men tror ærlig talt heller ikke, at jeg ville være specielt kritisk over manden på knæ, hvis det foregik i Palermo parken. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt.

Lidt mindre romantisk var det så, at vi blev nødt til at overgive os til henholdsvis vand og skygge. Hvilket medførte, at en fugl, under indtagelsen af mad, besluttede sig for at skide på os alle tre. Jeg befinder mig dog ikke rigtigt i en position, hvor jeg kan tillade mig at brokke mig, idet de to andre tøser fik fugleekskrementer i henholdsvis ansigt og hår, mens jeg slap med at få lort på ryggen. Og jeg véd godt, at der er nogle jubeloptimister, der insisterer på, at det bringer held at blive skidt på af en fugl - men det har man da kun fundet på, fordi noget så utrolig klamt er nødt til at have en eller anden form for positiv vinkling. Derfor var der utrolig stor konsensus vedrørende, at det måske var en meget god idé at tage hjem. I Subte'n passerede vi, på hver vores rulletrappe, fire politibetjente og når en politimand blinker til en, er det bare et ret godt bevis på, at ordensmagten er lidt korrupt. Bare lidt. Da vi, på vej hjem, stod i et lyskryds og ventede på grøn mand, kom der en meget målrettet ung mand imod os. Med en kurvestol. Så brød han ud i det største 90'er hit: "Barbie Girl". Hvorefter han satte sig i en kurvestol og sang videre = vilde grineflip.
Det var:

  1. Ret kært, sødt, opfindsomt og utrolig morsomt.
  2. Fedt at han sang det største danske hit ever!
  3. En bekræftigelse af min hypotese om, at argentinske mænd virkelig er for ukritiske. Hallo! Vi svedte som svin og havde fuglelort på os!

1 kommentar:

  1. Jeg er glad for, at du langt om længe også har prøvet det med en fuglelort. Det prøvede jeg ligesom også i Berlin under Brandenburger Tor og nu er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste, der ikke føler mig særlig heldig over lige præcis at have fået en sådan på skulderen! Så tak søs.. :)

    SvarSlet