mandag den 4. februar 2013

Kære uddannelse,

Jeg har i dag besøgt en af dine undersåtter. La Universidad de Buenos Aires. Altså været i skole. Og så er det bare, at jeg alvorligt talt sidder og revurderer pointen med dig. Jeg synes ærligt talt, at din uafladelige insisteren på, at du er fremtiden, er voldsomt uhensigtsmæssig, mit resterende liv taget i betragtning. Jeg synes faktisk, at du kræver voldsomt meget og har nogle umenneskeligt høje forventninger. Du kræver, at man møder op (relativt punktligt - vi er dog i Sydamerika), har forberedt sig OG følger med i timerne. Det er da alligevel lidt offensivt, når man nu befinder sig i sådan en dejlig by, hvor tilbud om alle mulige andre - og væsentligt sjovere - aktiviteter vælter ind. Og umiddelbart bryder jeg mig ikke om det. Bevares, undervisningen i dag var da spændende og du har engageret nogle gode forelæsere med deres uendelige viden om CSR, sociale tiltag, bæredygtighed, triple bottom lines og virksomheders sociale strategier. Jojo, men der er stadig tale om et væsentligt antiklimaks fra i går. Hvor vi fik serveret bøf og rødvin Argentina-style. Jeg er jo ikke meget til bøf, men oh Jesus, hvor smagte det godt. Man skal selvfølgelig ikke undervurdere en sulten maves manglende kritik over for fødevarer, men det smagte sindssygt godt! Som i, at jeg har tænkt mig at spise mere af det. Og det var tilberedt af min nye bedste ven Mariano, som cirka er 1,65 centimeter høj, har skinneben så tynde som en flaske Carlsberg Kildevæld og et finkæmmet moustache, der fylder omkring halvdelen af hans ansigt. Der var musik, der var tangoshow, der var fodbold på storskærm. Var jeg i tvivl om, hvor i verden jeg er havnet, er enhver tvivl nu uudsletteligt fjernet.

Men kære, dumme, uddannelse - nu har jeg ikke tid til at snakke mere med dig. Jeg skal nemlig læse til i morgen på grund af dine latterlige forventninger. Dem vil jeg meget gerne have, at du tager op til overvejelse. Snarest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar