lørdag den 2. marts 2013

1/3-2013

Jeg har været på field-trip all day long og dagen kunne ikke have startet værre. Mit dårlige humør startede i går, hvor jeg, uden helt selv at have viden om hvorfor, var utrolig trist. Jeg skulle forberede oplæg til i dag og var bare virkelig ikke begejstret for situationen. I morges gik min computer så i stykker. Den kan ikke tændes. Og uden at være fuldstændig sortseer, er det altså meget uheldigt for funktionen af en computer, når man ikke kan tænde den. Derfor praktiserer jeg nu låne-PC og er meget taknemmelig over for min søde roomie. Fordi jeg er en notorisk tudemarie var min ikke-funktionsdygtige computer dråben, der fik mit bæger til at flyde over. Så jeg var ganske ulykkelig i morges og forsøgte at skjule mit tårevædede ansigt for mine tredive medstuderende. Faktisk ikke en nem ting at gøre. Men der var jo ikke stort at gøre ved det, field-trips er obligatoriske og derfor satte jeg mig ind i bussen med et humør, der mindede om Heksen fra Snehvide. Vi ankom så til La Juanita, som er et af de største slumkvarterer i Buenos Aires, hvor vi skulle besøge en skole, der har formået at etablere sig selv i et dårligt kvarter. Efter megen undervisning, hvor jeg i dén grad er blevet deprimeret af de informationer, jeg har modtaget, har i dag været en uendelig serie af meget fattige mennesker, der har troen på forandring og viljen til at skabe den. Vi er i dag blevet bombarderet med succeshistorier af den kaliber, der primært minder om platte og lidt for følelsespornografiske Blockbustere - bortset fra, at jeg har set menneskerne. Og så bliver det med ét meget reelt og overhovedet ikke plat. Der var den unge fyr, som hang ud på gadehjørnerne og var "ude i noget snavs", som min mormor ville udtrykke det. Men som nu møder dagligt op til sit arbejde i det lokale bageri - og laver virkelig god pizza. Der var den tidligere taxachauffør, som på grund af sygdom mistede sit job, men nu arbejder med teknik på skolen på trods af, at han for syv måneder siden ikke anede, hvad en computer er. Og der var alle bagmændende, der arbejder for at producere og sælge produkter, så de kan få penge til skolen og på sigt bygge flere.
Endnu mere imponerede var mantraet om, at intet er umuligt og at man uanset sin socioøkonomiske status kan skabe forandring i eget såvel som andres liv. Sådanne udmeldinger har væsentligt mere stamina, når de kommer fra mennesker, der har udlevet det og ikke fra blegfede politikere. Byggemand Bob og Barack Obama har tydeligvis besøgt La Juanita, hvor de har fundet deres fælles catchphrase: Yes, we can!

Dagens begivenheder taget i betragtning er jeg nu fuldstændig sikker på, at universet er en fætter, der har en satans god humor. Mens jeg vadede rundt i alle mine latterligt små, trivielle banaliteter, skete et mirakel. Atlanterhavet til trods. Min søde, smukke og seje storesøster har skænket mig endnu en nevø. På 4025 gram og 54 centimeter. Og utvivlsomt ganske perfekt. Vi er mange, der har glædet os som børn på juleaftensdag til, at han skulle melde sin ankomst. Han har imidlertid ikke haft travlt, men gjorde så sit indtog i verden i dag, på årets første forårsdag. Det er så symbolsk og smukt, at det næsten er ulideligt. Ankomsten af min nevø nummer to skaber et jag i mit hjerte over ikke at kunne se ham, men jeg finder trøst i, at han er omgivet af dejlige mennesker og at han bestemt ikke vil blive mindre dejlig med tiden. Jeg takker desuden Guderne (eller i hvert fald Janus Friis og Niklas Zennström) for opfindelsen af Skype. Som jeg da har tænkt mig at sætte min lid til. 
Jeg har aldrig oplevet noget så surrealistisk som denne dag - at sidde på den anden side af Jorden velvidende, at verden er en smule forandret for hele min familie. Og for mig. Men en glimrende dag at lave sin entre - dagen hvor jeg blev fortrøstningsfuld over verdens eksistens og over, at besværet muligvis er det hele værd. 
Kære nevø - velkommen til verden!

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Masser af kærlighed til dig fra Valby, hvor vejret var helt forårsfantastisk både i går og i dag og gjorde verden meget bedre.
    (Lidt en mærkelig kommentar sådan efter et blogindlæg, men du har jo ikke Facebook, så jeg kan ikke like!) :)

    SvarSlet
  3. Hej smukke.
    Tusind tak for din dejlige kommentar! Jeg håber, du har det fantastisk dejligt i Valby :)

    SvarSlet