mandag den 4. marts 2013

Læs venligst Emma Gads samlede værker

Jeg er bestemt ikke fan af at rose min tidligere sambo. Kineseren. Som fuldstændigt egenhændigt er skyld i mit anstrengte forhold til kinesere. Ikke at jeg er typen, der kunne finde på at generalisere. Hvorom alting er, kan tilstandende her i bygningen muligvis tvinge mig til det. Man skulle jo tro, at mennesker, når de har rundet de ti år, er i stand til at rydde op efter sig og vaske deres tallerkener op efter indtagelsen af mad. Særligt når der er skriftlige appeller til nøjagtig det über alles. Aber nein. Jeg møder næsten konsekvent op om morgenen til et køkken overdynget med afslørende skrald, tallerkener og glas, der fungerer som en biografi for, hvad folket har fået at spise aftenen før, samt en lille march-parade af myrer omkring vasken. Folk er simpelthen så dårlige til at gøre rent efter sig - og gøre rent er endda væsentligt overdrevet. Det handler i bund og grund om, at man tager en tallerken, hvorpå man placerer sin mad. Ligeledes tager man et glas eller en kop, dels afhængigt af om, hvorvidt der er tale om en varm eller en kold drikkevare og dels hvilken slags drikke-remedie, man lige føler for. Så indtager man sit måltid og fred være med det. For det tilfælde, at folk kan svinge sig op til at fjerne deres glas og tallerken fra det bord, de har spist ved, er det tydeligvis meget komplekst at bruge sæbe, så det springes tit over. Det er yderligere et meget stort projekt at fjerne sine madrester fra vasken, så det springes lige så tit over.
Og så er det bare, jeg gerne vil vide hvorfor. Ganske enkelt - men yderst relevant, synes jeg selv - spørgsmål. Har størstedelen af dem polio i armene, eftersom de ikke kan:

  1. Sætte tingene på plads?
  2. Smide skrald ud? Når de sjovt nok oftest er i stand til at placere det på køkkenbordet 15 centimeter over skraldespandende. Det er da alligevel mystisk. 
  3. Vaske servicet ordentligt op - med det formål, at det faktisk bliver rent?
  4. Tage sig sammen!
Jeg synes ikke, at ovennævnte scenarier er udpræget lækre. Men kineseren har rykket ved min tolerancegrænse, pædagogiske tålmodighed og har overordnet set hærdet mig. Og tusind tak for det...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar