tirsdag den 5. marts 2013

Og hør nu her, hvordan vi alle tromme vil

Det der koncept med at spille på trommer, har jeg altid været utrolig fascineret af. Nok i særdeleshed fordi min motorik aldrig har været i stand til at koordinere én bevægelse og rytme med foden, en anden med højre arm og en helt tredje med venstre arm. Det er lidt for mange udfordringer. For mig. Så derfor falder jeg altid helt på halen over mennesker, der faktisk formår at spille trommer, så det lyder godt. Nok om min manglende rytmiske sans; pointen er, at jeg i går var til La Bomba, som i al sin enkelhed er et trommeshow. Da vi ankom til indgangen, mødte følgende syn os: STAU! Kø-kulturen taget i betragtning måtte vi jo stille os bagerst. Bittert som det er. Det er den længste kø, jeg nogensinde har set. Altså hvis man lige ser bort fra den tyske Autobahn (som jeg til gengæld har haft fornøjelsen af på samtlige ferier i min barndom - og jeg mener faktisk fornøjelse; det var utrolig underholdende deromme på bagsædet med min søs). Køen fyldte to gade-blokke. To. Gade-blokke. Og jeg nåede at hæve forventningerne urimelig højt; "det har bare at være godt, det her tromme-gøgl". Det gik dog relativt hurtigt og jeg kan konkludere, at kø-kulturen cirka er det eneste, der fungerer effektivt i Argentina. Jeg tror dog, at en medvirkende faktor til, at det føltes hurtigt var fordi, det jo altid er skægt at kigge på mennesker. Der var for eksempel en Bob Marley look-a-like, der solgte hashkager. Jow jow. Bare rolig mor, jeg købte ikke en uskyldig undercover brownie...
Vi fik købt billet og kom også ind. Og helt op foran, skam. De to væsentligste ting fra aftenen i går er for det første, at der var helt ekstremt meget hash. Nu har jeg jo faktisk ikke selv erfaringer inden for lige dét felt, men jeg kan ærligt sige, at selvom jeg aldrig har prøvet det, er lugten af tjald meget letgenkendelig og der var en liflig dunst af hampplantage i hele bulen. I så udpræget grad, at jeg faktisk overvejede om man kunne blive skæv, blot ved at være til stede. Bare lige for at understrege pointen: Da vi kom ind ad døren til vort hjem, stank dér også rigtig meget af det ders hash og det var da alligevel pusserløjerligt. En af de andre kunne så fortælle os, at det såmænd bare var os, der lugtede af det. Hvorfor jeg valgte at tage et bad. Der var en relativt relevant frygt for at komme til at drømme om lyserøde elefanter. Det skete ikke, men jeg har dog sovet særdeles tungt i nat. Men lad os lade være med at analysere videre på det.
For det andet var det verdens nok sejeste trommeshow. Ever. De var så megaseje og fuldstændigt synkrone (ja, jeg ved godt, at det er ret essentielt i et band, men alligevel) og havde en fest på scenen. I særdeleshed var jeg helt pjattet med to mænd, der stod yderst til venstre og havde det vildeste sammenhold - bromance all the way. De havde koordineret deres outfits, så den ene havde en hvid beret på, mens den anden havde iført sig en lyseblå - man er vel patriot, og så havde de ellers en lille tomands-dans kørende. Skide skægt! Alt imens de meget nonchalant stod og snakkede til hinanden. Mens de trommede. Lignede ret meget, at de lige gennemgik weekendens byture. Samtlige trommeslagere formåede at skabe den vildeste folkefest og var voldsomt dygtige
Mine billeder fra aftenen er helt igennem elendige, så dem vil jeg skåne Jer for, men vil bestræbe mig på at lægge en video ud snarest, så I med egne ører kan høre, hvor talentfulde, de var. Konklusion: Safri Duo - gå hjem og vug!

Da jeg kom hjem fra skole i dag, lå der verdens bedste overraskelse. Jeg har nemlig modtaget pakke fra min allerbedstestebedste veninde, hvilket affødte følgende reaktion fra mine roomies: "Ej, nu må du sgu stoppe! - det er ikke fair". Og det kan jeg jo sådan set kun give dem ret i. Men hvad kan jeg sige? Min omgangskreds er ret awesome! Som det utålmodige menneske, jeg jo er, åbnede jeg ivrigt en pakke med et billede, så jeg brød ud i høj, ukontrolleret og ucharmerende latter (som den nu en gang er), chokolade, så jeg blev lykkelig samt et meget smukt brev, så jeg blev og er oprigtigt rørt og taknemmelig over at have en så dejlig veninde! Tak søde, skønne, herlige Maj!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar