fredag den 15. marts 2013

Spring? Spring!

Jeg vil ikke udelukke, at jeg inden afrejse var alvorligt i tvivl om, hvad jeg havde rodet mig ud i. Faktisk vil jeg være ærlig og sige, at jeg var skrækslagen. Og nu skal jeg jo selvfølgelig passe voldsomt på, hvad jeg siger, for det er jo faktisk ikke mere end seks uger siden, jeg forlod snevejret, minusgraderne, huerne, vanterne og alt det trygge og velkendte. Hvorom alting er, er tid et meget mystifystisk og elastisk koncept og det føles på en måde som om, jeg lige er kommet ind med fire-toget, men omvendt også som om jeg har været her i flere måneder og kender folk ud og ind. Og det ved jeg jo godt, at jeg ikke gør, men tiden er gået uhyggeligt stærkt. Hvilket jo i virkeligheden nok er det værste (og bedste) ved tid; at den går, uanset om man er indstillet på det eller ej.
Pointen er egentlig bare, at jeg stortrives i en grad, jeg bestemt ikke havde regnet med. Jeg tror i særdeleshed, at det skyldes de helt-igennem-dejlige-damer, jeg har mødt hernede og som er blevet en erstatnings-familie. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg sprang ud i verden uden faldskærm. Sådan føltes det i hvert fald. Med alle skrækscenarier på passende afstand, kan jeg indtil videre sige, at det var det værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar