fredag den 22. marts 2013

Up and running

Running er måske liiiiige optimistisk nok, men oppe er jeg. Har sågar været i skole. Og det var faktisk rigtig dejligt. Med helt vildt sjov gæsteforlæser, der blandt andet ytrede ordene: "I've been to Niagara Falls. The worst decision of my life. It's a lot of water. A lot of water. Falling." Og som med sin familie har skabt et bæredygtigt hotel, der tilfældigvis også er et overdådigt smukt slot. Hvilket var en dejlig afveksling fra den ellers depressive vinkling, undervisningen plejer at tage.
For mig var det bare dejligt at få menneskelig kontakt, der strækker sig ud over: "Hvordan går det med dig?" - selvom det jo selvfølgelig síges i den allerbedste mening. Det er alligevel utroligt, hvor socialt liderlig man kan blive af sådan at ligge i egen dårligdom i fire dage. Med kun egen hjerne til selskab. Som jeg jo faktisk egentlig har et glimrende forhold til det meste af tiden, men nogle gange kan min hjerne og tankerne inde i selvsamme hjerne bare godt føles som en ottesporet motorvej med uløselige og uendelige trafikpropper i begge retninger. Derfor var det virkelig rart at komme af sted i dag, hvor mine tanker jo så kunne blive præget af noget andet end:
  • Jeg gider IKKE være syg igen. Nu må det altså snart være nok. Føler faktisk, at jeg har brugt en tilpas stor del af min barndom på at være syg. 
  • Hvordan kan det i grunden være, at min søster er udstyret med et så fantastisk immunsystem? Så vidt vides, deler vi da nøjagtig samme gener. Ej, det var ikke pænt tænkt. Eller jo egentlig, jeg ønsker jo ikke for hende, at hun skal være mere syg, undrer mig bare og kunne godt tænke mig, at jeg ligeledes var blevet tildelt noget af det held. 
  • Jeg nægter at være syg i weekenden. Jeg gør det ikke! Så må jeg sgu dope mig med noget Panodil.
  • Weekend er et mærkeligt ord. Det er jo ikke ugens slutning. Eller jo, det er arbejdsugens slutning, men det er jo altså heller ikke ugens slutning. Så burde det hedde workweekend. Det lyder jo herredumt. Okay, måske er der en grund til, at det hedder weekend, selvom det er forkert. Og at Sigrun har nævnt, at jeg har tendens til at være pedantisk. 
  • Hvis min feber ikke snart falder, kunne jeg godt gå hen og blive bekymret.
  • Hvor mange gange er det, man må tage næsespray? Tre gange om dagen. Ikke mere, vel? Så er det noget med, at man kan blive afhængig. Og det kunne da lige passe, at jeg kom til Danmark med et eksistentielt og bekymrende misbrug af næsespray. Nå, så jeg må tage to gange mere i dag. To. 
  • Måske skulle man skrive et par mails. For ligesom at få tiden til at gå med nå'ed.
  • Men ikke om feberen til mor. Det er ikke forsvarligt for blodtrykket. Altså, hendes. 
  • Jeg kunne jo selvfølgelig også prøve det der med at læse. Enten til skolen eller for skæg. 
  • Hvorfor skulle jeg også se de sidste fire afsnit af Borgen på første sygedag? Nu er der jo absolut intet at lave. Det ved jeg jo faktisk godt - fordi jeg var så naiv optimist, at jeg troede, jeg ville være rask efter én dag. Who was I trying to fool? Ja, det ved jeg jo så faktisk også godt - mig selv. Er det egentlig normalt at have dialoger med sig selv inde i hovedet? Eller er jeg i virkeligheden lidt skizofren, hvilket kunne være en mulig forklaringsmodel på, at jeg ææææælsker filmen A Beautiful Mind?
  • Gad vide om de her værelser egentlig nogensinde bliver gjort rene. Officielt bærer vi selv ansvaret, men nu har jeg næsten været her i to måneder og jeg har da overhovedet ikke nærmet mig noget, der ligner en kost (borset fra et par dumme damer). Og kunne umiddelbart ikke forestille mig, at de forhenværende beboere gjorde det. Eller dem før dem. Eller dem før dem. Eller dem før dem. Eller dem før dem. Eller....
  • Måske burde jeg spise noget.
  • Jeg er overhovedet ikke sulten. Og har desuden heller ikke mere mad. 
  • Er det ikke noget med, at mennesker kan leve i to måneder uden mad? Ikke uden drikke, men uden mad. Umiddelbart egentlig ikke noget, jeg har en ustyrlig trang til at teste. Jeg får jo nok appetitten tilbage om et par dage.
  • Et par dage. Lidt ligesom et par sko og et par bukser. Der er mange, der ikke fatter at et par er ækvivalent til to. Okay, Isabella stop så med det ord-flueknepperi. Du læser jo ikke lingvistik, vel!
  • Lige om lidt læser jeg ingenting, det er underligt. Men passer mig umiddelbart meget godt. Hvor er det egentlig vildt, at jeg snart er bachelor. Må man egentlig godt være lidt stolt? Måske hvis jeg ikke siger det til nogen. 
  • Gad vide om mine nye kammerater har nogen anelse om, at mit overforbrug af ordet umiddelbart har en mere eller mindre legitim årsag. 
  • Monstro hende der min søster og ham der hendes mand snart beslutter sig for et navn til ham der lillebror... Han er godt nok kær. Gad godt at dikke-dikke. 
  • ...............
  • Jeg burde virkelig gå i bad, men det er godt nok et uoverkommeligt stort projekt. Jeg kan også vente til i morgen, jeg ligger jo alligevel i eksil. 
  • Max Pinlig - det er sgu en genial serie og nogle fantastiske film. Jeg elsker, elsker, elsker Mette Horn. Næsten højere end livet selv. 
  • Hvad fanden skal jeg egentlig bruge mit liv til? Blive en fuldtids Mette Horn, måske? Så er jeg bare 20 år for ung til rigtig at have autoriteten til at være bedrevidende og pinlig-på-den-mor-agtige-måde. Jeg kan kun være pinlig på den tåkrummende måde, hvilket jeg så til gengæld - i al beskedenhed - mestrer til perfektion. Nynne er måske lidt mere pinlig end mig. Og Bridget Jones. Men de gør det bare på den der charmerende måde, så folk tænker, at det er en del af deres uimodståelige personlighed. Det gør jeg umiddelbart ikke.
  • Ej, stop så med det umiddelbart. Alle andre mennesker end Maj tror jo, at jeg er en lille smule retarderet og i besiddelse af klodens mindste ordforråd. 
  • Åh. 
  • Man kunne også bare flytte permanent til en Stillehavsø og åbne en krystalkuglebutik og ellers bare spise masser af kiwi og is. 
  • FÅRK, tiden går langsomt. Nu er der gået fire minutter. 
Men. Nu vil jeg tage mig en bette skraver og forhåbentlig være i toptunet tilstand til i aften, hvor jeg skal se fodbold. På det der stadion. Stay tuned...

2 kommentarer:

  1. Fodbold?? Igen:) håber den der feber er helt væk. Det forhøjede blodtryk

    SvarSlet
  2. Du skal da være stolt af din titel :-)

    SvarSlet