mandag den 15. april 2013

Akademisk forelsket

En væsentlig og fast bestanddel af at følge med i undervisningen er sædvanligvis kronisk dårlig samvittighed, som har implementeret sig i min hjerne, så denne nu overhovedet ikke er i mentalt vater. Jeg har derfor efterhånden vænnet mig til at acceptere tingenes tilstand og til at tage skyklapper i størrelse 46 på, inden timen ringer ind. Så sad jeg i dag på stolen og var klar til at blive deprimeret. Men blev overrasket. På den gode måde. Det har været en fantastisk skoledag med en inspirerende, engageret, humoristisk og utrolig dygtig underviser. Som åbenbart har været professionel tennisspiller, rejst i hele verden, arbejdet 25 år med amerikanske virksomheder, og dermed, dare I say it, kapitalismen indtil hun som 55-årig valgte at slå røven i skolebænken endnu en gang - denne gang for at uddanne sig grønt (ikke til gartner, nej) og gøre en positiv forskel i verden. Og ja, hun er fra USA og som sådan går der hurtigt "Yes, we can" i den, og ja, det lyder som en feel-good film med Meryl Streep i hovedrollen. Men det er rigtigt nok og hun var latterligt karismatisk og interessant, og så kan jeg tilgive stort set hvad som helst.
Dagens forelæsning bekræfter mig i, at USA er et latterligt sted og får mig til at tænke på, om jeg mon kan holde ud af at være der i tre måneder. Hm. Hun er førstehåndsvidne til det latterlige, altså er hun amerikaner og talte om den amerikanske kontekst, som er åndssvag i endnu højere grad, end jeg troede. Har eksempelvis i dag lært, at staterne i praksis har mere magt end ham der Obama, idet regulativer og love ikke behøver at være godkendt på nationalt-hvidt-hus-niveau for at kunne gennemføres i en given stat. Og at præsident Carter i 1979 installerede solpaneler på taget af the White House, kun for at Ronald Reagan tog dem ned i 1986. Flot, makker! Har yderligere lært, at staterne i midten af USA, hvor majoriteten af republikanerne befinder sig, kaldes Bibel-bæltet. Så er det store spørgsmål jo så, hvad der er bedst - dét eller whiskey-bæltet? Vi kan jo allesammen blive enige om, at USA er et mærkeligt sted og alt, alt, alt for meget. Og at der er stor ulighed. Jeg kan berette, at de sorte (mænd selvfølgelig, kvinder er jo ikke rigtige mennesker) fik stemmeret i 1870, kvinder i 1920 og den oprindelige befolkning, altså indianerne, i 1947. Helt alvorligt.
Men ret skal også være ret og der er potentiale derovre (nå nej, oppe) i landet af mælk og honning og CSR er virkelig ved at vinde indpas. Fordi det langsomt, og sikkert også bittert, går op for virksomheder, at det ikke er til at komme udenom.
Udover at jeg fik information om USA, gav undervisningen mig lyst til at være den bedst mulige version af mig selv (tilladelse givet til kvalme) og til at redde verden (tilladelse givet til kvalme). For det siger hun, at man godt kan. Og så passer det naturligvis.

Evolution a la mig:

  • Gymnasie-hippie-år: Hvor en af mine mest brugte sætninger var, at det var synd for regnskoven. Hvor jeg tvang min mor til at implementere genbrugspapir på sin arbejdsplads. Hvor jeg havde voldsomme diskussioner om skyllemiddel og økologi. Hvor jeg ikke var i kridthuset hos Rektor Kjeld Mortensen, fordi jeg tit kom og ville samle penge ind til stort set alt. Og fordi jeg skrev til Bertel. Hvor jeg, indrømmet, var un poquito naiv. 
  • Paradoksalt-nok-antropologi-og-Moesgård-kyniker-år: Hvor jeg opgav ideen om, at mange bække små skaber andet end mudder. 
  • Nu: Har jeg naturligvis regnet hele verden ud, set lyset og har i øvrigt FULDstændig styr på tilværelsen (ahem, ahem, host, host). Eller sagt på en mere realistisk måde: Jeg tror på, at CSR er et fantalastisk oplagt sted at starte forandringen og måske er det ligefrem noget, jeg kunne have lyst til at arbejde med. Ja, jeg ved sgu heller ikke, hvad der sker.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at du har fået den idealistiske tro på at redde verden tilbage. Det glæder jeg mig til at have mange, sene rødvinssamtaler med dig om, når vi ses igen :)
    (Hvis du spotter billige flybilletter så giv lyd!)

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte nok, at du ville sætte pris på den tilbagevendte idealisme ;) Åh, det lyder hyggeligt, vil jeg meget gerne! Med dén udmelding tror jeg da nok, at jeg nedprioriterer at børste hår inden skole og prioriterer momondo.dk :)

    SvarSlet