tirsdag den 30. april 2013

Intet nyt fra vestfronten

Hvilket er grunden til den lave frekvens af ophidsende historier. Jeg sidder og forsøger at skrive eksamensopgave. Det går ikke vildt godt. Det er som om, at YouTube og Google bare har mange sjovere ting at byde på end frivillige versus lovbindende standarder.

Det vildeste jeg kan bidrage med er rastløshed. Rastløshed over, at der er så mange, der allerede er rejst. Ikke nogen, der egentlig betød vildt meget for mig og ikke nogen jeg kommer til at savne helt vildt. Apropos det der Google, har jeg lige læst nogle frygteligt opreklamerede personligheds-beskriv-dig-selv-med-tre-ord-for-det-kan-jo-sagtens-beskrive-et-helt-menneske-analyser om andre mennesker, og fordi jeg åbenbart er uhyggeligt letpåvirkelig, tænkte jeg naturligvis på egne tre ord. Og nåede frem til, at jeg er følsom, fjollet og stædig. Følsomheden påvirker mig og andres følelser påvirker mig, hvorfor den generelle transit stemning de sidste par dage har smittet meget af på mig. Detour! Rastløshed over, at der er nogle, der rejser både i dag og i morgen. Rastløshed over at jeg selv skal flytte i ny lejlighed i morgen. Rastløshed over, at tiden i Argentina snart er slut. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg har det med det. Jeg er ikke trist, jeg er bare heller ikke helt oppe i det gear, jeg befinder mig bedst i. ........... Men måske YouTube kan hjælpe mig med dét?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar