søndag den 21. april 2013

Jeg elsker Carmen, Carmen elsker mig. Vi var i teatret, Carmen og jeg.

Ingen eksamens-skrivning-lørdag-aften-i-Buenos-Aires uden opera. I Teatró Colón. Med nyindkøbt sort kjole (som ikke er købt i onde Zara, men derimod økologisk fremstillet af glade mennesker, der selv har valgt deres arbejde, som er et helt utroligt hyggeligt sted med gratis uddeling af citrus-bolscher samt sang, dans og ABBA på højtaleren). Og fem skønne piger under armen. Strøtanke: Livet bliver en lille smule sjovere, når man har lang kjole på. Nå, men det var det der teater, jeg kom fra:
Jeg har jo været på rundtur i Colón, så jeg var forberedt på skønheds-faktoren og eftersom guiden dengang fortalte, at i gamle dage skulle man stå på marmortrappen og lade sig beskue af pøblen, gjorde vi selvfølgelig nøjagtig dét. Og forsøgte at snakke fransk, så man rigtig fik Versailles og Marie Antoinette associationer. Blev dog mest noget "Brie, camembert, roquefort, je m'apelle Claude, mon dieu, crepes suzette, baguette, Versailles, tour de chambre, bonsoir, comment vas-tu?, tres bien, excusez-moi, merde!". Og endte i en meget sær cocktail af The Julekalender med norsk, dansk, tysk, engelsk, spansk og nåja fransk. Jow, jeg er snart helt egenhændigt på vej til at genindføre Volapyk - man må indrømme, at selvom det faldt katastrofalt til jorden, var det da en god ide. Så stod vi der og elegante ud. Så længe vi ikke talte, kunne vi narre folk (vælger jeg at tro). Måtte på et tidspunkt løsrive os selv fra vores sproglige trappefest for at bevæge os imod den faktiske indgang. Og blev smidt væk fra marmortrappen og henvist til det, der kun kan beskrives som serviceindgangen. Øv med øv på.
Men serviceindgangen ødelagde ingenlunde opera-oplevelsen. Jeg havde min opera-debut. Jeg er fan. Vi så Bizets Carmen og det var spektakulært. Intet mindre. Men kunne det i virkeligheden blive andet? Der var passion, vold, trekantsdrama, sopraner, børn, Sevilla (synes dog, at det er en meget mærkelig ide, at en franskmand skriver en fransk opera, der finder sted i Spanien, altimens det hele foregår på fransk - måske har Bizet bare siddet og ønsket sig noget mere solskin og tænkt, at det kunne løses ved at rykke et par hundrede kilometer sydpå), soldater, en cigaretfabrik, et styks promiskuøs og provokerende kvindfolk og en tyrefægter. Og ikke mindst et dejligt afbræk fra opgaveskrivning.
På trods af min manglende erfaring med opera, havde "Han, Hun, Dirch og Dario" forberedt mig  ganske godt. Der var adskillelige passager, jeg kunne genkende, fordi den dejlige Hr. Campeotto jo spiller Dario, der spiller Escamillo. Argentineren i går gjorde det nu også meget godt med sin bas-bariton. Vi sad okay og selvom vi ikke kunne se alt det, der foregik på scenen, er det jo også lidt lige meget. Lyden var fænomenal og rejste hele vejen op til mit sæde, hvor jeg sad og var salig.
Carmen er dybest set:
A. Én lang og næsten uendelig katten efter musen leg.
B. Tove Ditlevsens "De evige tre".
C. En intensiv omgang"han-elsker-mig-han-elsker-mig-ikke-hun-elsker-mig-hun-elsker-mig-ikke-han...."
D. All of the above.

Jeg havde en skøn, skøn, skøøøøn aften - men statistikken viser også, at det ikke rigtigt kan undgås i de to århusianeres, færingens og københavnerens selskab.

Det eneste dårlige, der er at sige om at have en fantastisk aften bestående af god middag, smuk opera og efterfølgende dessert i wannabe-gallaskrud er, at den følgende dag ikke kan blive andet end et antiklimaks. Nu sidder jeg og skriver opgave. Ligesom alle de andre. Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Det er overvurderet! Noget der dog gør det en smule mere udholdeligt er, at Carmen er en utroligt fængende opera, så jeg har hele morgenen og formiddagen gået rundt og sunget "Toréador, en garde! Toréador! Toréador!" Naturligvis lyder det underskønt, fordi jeg jo har en fantastisk mezzo-sopran stemme. Det er klart.

2 kommentarer:

  1. Hvor det dog glæder mig;) har jeg en partner når der igen er opera i lille Randers? Carmen er fantastisk;)

    SvarSlet
  2. Ja, det kan du tro, du har - immer! :)

    SvarSlet