torsdag den 18. april 2013

Velsignelsen og forbandelsen

Skype er som udgangspunkt en dejlig, skøn og revolutionerende opfindelse. Det er en velsignelse at kunne holde kontakten med de mennesker, der betyder allermest for en. Det er ligeledes en forbandelse, fordi det skaber en illusion af, at venner og familie er tæt på. Man kan se dem, man kan høre dem, man kan snakke, grine og dele både det glædelige og det sørgelige med dem. Men alligevel er de bare så helt utroligt langt væk. Jeg ved godt, at det er de vilkår, jeg har sagt ja til og jeg er på ingen måde ked af, at jeg tog af sted eller af at være her. Men Skype minder mig helt lavpraktisk om, at jeg har en skare af dejlige mennesker derhjemme, som jeg faktisk savner. Fordi de betyder noget.

1 kommentar:

  1. Vi savner også dig;) og vi overlever på Skype, det er så dejligt at se dig og snakke med dig:)

    SvarSlet