mandag den 13. maj 2013

Frihed og følsomhed

Nogle gange er det vigtigt at give sig selv fri. Nogle gange sidder man i en situation, der gør, at man ikke kan se skoven for træer. Nogle gange er det ikke det værd. Nogle gange skal man med aggressivt jerngreb holde fast i, at mennesker er vigtige. Og vigtigere end akademia. Nogle gange giver det fornyet energi til skolearbejde. Som i dag, hvor jeg har brugt stort set alle vågne timer med skønne Sara, som i aften måtte videre til Brasilien. Og som jeg kommer til at savne. Også selvom vi kommer til at ses i Aarhus. Har haft en fantastisk hyggelig dag, der har involveret kaffe med rom, snak, grin, skumle planer om ferier i Spanien, de norske fjelde og Paris, markedsslentring, gaveindkøb, antikvitetskiggeri, arabisk mad, mere grin og endnu mere snak. Og blev (selvfølgelig) rørt til tårer, hvilket er håndfast bevis på, at venskab kan opbygges over meget kort tid og ikke nødvendigvis er mindre ægte af den grund.
Glæder mig ingenlunde til om halvanden uge, hvor jeg skal sige farvel til halvdelen af pigekollektivet.

For at fortsætte i den emotionelle bane, blev nevø nummer to døbt i dag. Hvilket jeg jo hele tiden har været klar over. Gør det ikke nødvendigvis nemmere. Er både glad og trist. Mest af alt utålmodig. Glæder mig til dagen, hvor jeg kan overkramme -og kysse begge nevøer, indtil de får fnat af mosters omklamrende omsorg og kærlighed. Hvilket naturligvis ikke vil få mig til at stoppe...

Ikke nok med, at dagen i dag med gigantiske og kraftfulde syvtommersøm slår fast, at skriftlige opgaver kan være nok så interessante, men uvæsentlige i det store hele, slår den også fast, at ham der Supertramp havde ret: "Happiness only real when shared". Det vigtige er dog med hvem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar