mandag den 20. maj 2013

So long, farewell, auf wiedersehen, good night/adieu/goodbye

Nu siger jeg det bare, som det er: At sige farvel er noget lårt! Punktum!

Who am I trying to fool? Ingen punktum. Endnu. De mennesker, der har betydet allermest for mig her i Argentina, og som helt ærligt har udgjort 90% af grunden til, at jeg sådan har hygget mig, er jeg nu i etaper ved at sige farvel til. Og det er fandeme ikke skægt. Det er efterhånden længe siden, at nyforelskelsen lettede og hvedebrødsdagene sluttede - jeg ved udmærket godt, at der ikke er nogen af dem, der er perfekte, men jeg er stadig ret pjattet med dem og dét er jo testen på venskab. Om man har lyst til fortsat at hænge ud med folk, selvom man har set deres lidet flatterende sider. Og det har jeg. I do, I do, I do. 
Det er dem der har købt is til mig og kommet med te, når jeg har været syg, dem der har sunget "When You're Looking Like That" og "As Long As You Love Me", med henholdsvis hårbørste, kam og håndsprit i hænderne, for mig mens jeg stortudede over Guderne ved hvad, dem jeg har spillet meget "hat" med, dem jeg har sunget og danset (grimt) med. Dem der er blevet min erstatnings-familie, dem jeg har kunnet gå til med alting og ingenting, opture og nedture, grin og gråd. 

Og selvfølgelig kan vi holde kontakten og så er der heller ikke længere mellem Aarhus-København-Tórshavn. Men en kold tyrker er sgu lidt voldsomt, når vi nu har været vant til at se hinanden hver evig eneste dag i fire måneder. Fy fan!
Punktum!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar