onsdag den 29. maj 2013

The grape escape

Tænk engang - den lever. Jeg er - stadig - i Argentina. Efter endnu en tyve timers bustur - nu med bingo - ankom vi til Mendoza, som ligger vældig tæt på den chilenske grænse, er flankeret af Andesbjerge og hvor størstedelen af al argentinsk vin produceres. Selvom jeg egentlig ikke er specielt pjattet med den alkoholiserede version af en ellers dejlig vindrue, var vi på vinsmagningstur i går. På cykel i det gode vejr kørte vi således fra den ene vingård til den anden og smagte alle steder helt utrolig dejlig vin. Blev måske, måske ikke en smule halvsnalret af al den gode vin. Nammenammenam. Kunne dog ikke lade være med at tænke, at jeg synes, det er lidt synd, at de fleste af de ting Argentina bryster sig af, er levn fra de emigrerede europæere. Således er de fantastiske vingårde her i Mendoza opstået fordi italienere immigrerede hertil og bragte vintraditionen med sig.... Men det er selvfølgelig ikke per definition dårligt. Anyway, jeg lærte en masse om olivenproduktion. OK, jeg lærte noget om olivenproduktion. Ditto om vinproduktion. Men så skete der det, at vinsmagningen gik i gang. Ahem.

I går aftes mødtes vi med en mexicaner, vi faldt i snak med i bussen hertil. Og hans venner, som syntes, det var en helt utrolig vidunderlig ide at spille pool. Der hvor jeg kommer fra: billard. Når man er udstyret med et boldøje, der ikke kan lide bolde og som mest af alt bare anlægger taktikken med at komme hurtigst muligt væk fra boldene, ja så er man faktisk ikke i en position, hvor man vinder. Når man så kommer på hold med Manuel, som snildt kunne være verdensmester, og som faktisk står og overvejer matematiske vinkler på de der jävla kugler, ja så kunne det godt være, at man blev så nervøs, at man drak en øl mere. Og det kunne godt være, at det ikke hjalp voldsomt meget. Altså jeg siger ikke, at det er sådan. Jeg siger bare, at sådan kunne det godt være. Og jeg siger også bare, at når det blev ens tur og man blev flankeret af to argentinere og en mexicaner, som både fortalte hvad kugle man skulle gå efter, hvordan man skulle holde staven og hvor hårdt man skulle slå til, og man så alligevel ramte helt utrolig meget ved siden af. Så siger jeg bare, at det måske ikke er billard, der var ens skjulte talent. Skabte desuden de vildeste flashbacks til Ruslandsturen med Maj, hvor hviderusseren Victor ihærdigt og vedholdende prøvede at lære mig at spille bordfodbold. Uden held.

Nåmmen noget helt andet er, at det var meningen vi skulle rejse ind i Chile. Nu er sagen så bare den, at vi befinder os syd for ækvator = årstiderne er omvendt. Derfor er det vinter nu og grænserne mellem Chile og Argentina er lukkede på grund af sne. Og yderligere evakueres der syd for Chiles hovedstad på grund af en vulkan, der muligvis går i udbrud. Universet vil simpelthen ikke have, at vi skal opleve Chile. Så vi sidder ret meget fast i Argentina. Mææææn jeg kunne forestille mig værre steder at sidde fast.
I morgen tager de andre på rock-climbing eventyr. Men tante grå her, hun bliver i byen. Rejser med tre mennesker, der har et ok stort adrenalinkick-behov og holdningen at "hvis man er i tvivl, skal man gøre det" og en generel montering af ja-hat. Jeg tænker umiddelbart, at hvis man er i tvivl, skal man lade være og at den der flade landjord passer mig ret fint. Men ja, det kunne da sikkert være skideflot at paraglide og se vinmarkerne fra 2000 meters højde. Men jeg tør jo for helvede ikke.
...
Gør jeg?

2 kommentarer:

  1. Nej det gør du ikke og det er der bestemt ikke noget galt i :-) Din søster har alverdens tid til at snakke hvis byen bliver for kedelig..

    SvarSlet
  2. Din mor er fuldstændig enig med din søster:) jeg er sikker på at både pool og vinsmagning er mere ufarligt:-) Jeg skal hilse fra Viktor og hvis ikke jeg hilser får jeg skæld ud for det skal jeg altid gøre:) og så synes han at vulkanudbrud lyder sejt!!!

    SvarSlet