søndag den 2. juni 2013

And then there were six + Chile hader os

OK, folkens. Sagen er den, at den ene dag i bogstaveligste forstand tager den anden og jeg når derfor ikke at tænde den der computer og skrive, hvordan den ene dag tager den anden. Men jeg har det ganske fabelagtigt. Sidst jeg skrev var vi i vinregionen over dem alle, Mendoza, hvor jeg - selvfølgelig - endte med ikke at opsøge adrenalinsus.

Selvom Mendoza var hyggelig, måtte teltpælene jo ligesom rykkes op. Planen over dem alle var at tage til Chile over Andesbjergene (via bus, ikke Von Trapp style), men som jeg vistnok har fået nævnt en 7-8000 gange er planer til for at ændres og eftersom grænserne til Chile var lukkede på grund af sne, måtte plan B implementeres. Så skete der dog det helt igennem fantastiske, at da vi kom til busterminalen i Mendoza for at sætte plan B i funktion, fik vi den vidunderlige nyhed, at grænsen netop var åbnet. Og at der kørte en bus om tre minutter. Tre, siger du? RUN, FORREST, RUN! Som de fabelagtige turboløbere vi er med rygsæk på både ryg og mave, nåede vi bussen, beundrede udsigten til bjergkæden, kørte to timer, gik i stå, vendte om fordi grænserne sjovt nok ikke var åbne igen, ankom igen-igen-igen til Mendoza. Karma. Du er en kælling.

Nåmmen, fedt nok. Hvasså? Så måtte vi jo tilbage til busstationen for at købe billetter til Salta, hvor tre af os har været før, i håbet om kunne krydse den chilenske grænse herfra. Så nu sidder vi endnu en gang i Salta, havde en vældig hyggelig aften i går, og ditto dag i dag. Men som de heldige mennesker vi er, strejker de argentisnske buscahufførerer måske, måske ikke. Kraftedeme et logistisk tetrisspil af dimensioner. So far regner vi med at kunne tage til Chile i morgen, men det er umiddelbart som om, at Chile ikke er helt pjattet med ideen om vores selskab.

Forresten er vi p.t. seks i stedet for fire. Og jeg som troede, jeg skulle rejse alene og som nu rejser med to danskere, en nordmand, en tysker og en hollænder. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvad der sker, men jeg synes, at det er noget så hyggeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar