fredag den 9. august 2013

Lyv for satan! Lyv!

Saa skal jeg da lige love for, at jeg er kommet til det der Cuba. Og umiddelbart er det sgu ikke ilde. Jeg havde det, der foeles som verdens laengste rejse og efter 36 timers lufthavn-og fly, var jeg boellebasket. Saadan virkelig. Ankom til mit hotel og blev utroligt behageligt overrasket. Og sov. I 12 timer. Dejligt, dejligt. Begav mig naeste dag ud i det der Havanna og satte mig paa en baenk for at kigge paa kortet (fordi jeg ikke anede, hvor jeg var, forstaas). Der gik lige noejagtig fyrre sekunder, foer jeg blev flankeret af cubaneren Yuri. Og den eneste grund til, at jeg gav mig til at snakke med Yuri var fordi, jeg var ethundrede procent sikker paa, at manden var homoseksuel. Hvorfor er svaert at sige - maaske var det hans hjerteformede guldoerering, maaske var det hans utroligt stramme jeans, maaske var det hans neonpink t-shirt. Jeg ved det ikke - men han lignede en, der elskede at dyrke aaaaaaerooooobiiiiiiiiiiczzzzzzzzzzzzzzz. Saa sagde Yuri, at han gerne ville vise mig rundt i byen og mit kyniske selv takkede naturligvis nej. Yuri insisterede paa, at det ville han gerne - og gratis. Saa jeg sagde ja og taenkte, at jeg jo altid kunne skride. Det naeste der sker er saa, at Yuri har en motorcykel og den vil han gerne have mig op paa. Og jeg kan jo godt se, hvordan det umiddelbart virker. Umiddelbart ikke verdens bedste ide at hoppe bag pa en fremmed negermands motorcykel. Men det var altsaa dagens hjernebloedning, saa af sted med os. 27 sekunder efter paabegyndt koersel, vendte Yuri sig liiiiige om og fortalte mig, at han var single. Suuuuuuuper. Fedt man, for jeg sad virkelig inderligt og haabede, at han ikke var optaget. Naammen, jeg tilbragte dagen med Yuri og han fik fotalt mig, at han har en soen, at han gerne ville giftes med mig og at han i oevrigt ikke ville have noget imod at bo med mig i det der Danmark. Da vi sad og spiste frokost, fortalte han mig, at han gerne ville danse salsa med mig om aftenen. Og jeg fik lyst til at trykke febrilsk paa min egen navle, i haabet om at lave en Hulu-Bulu-Lotte. Valgte i stedet for den meget modne loesning og sagde paent til negermanden, at det kunne vi godt, men han skulle vide, at jeg ikke var interesseret i at vaere hans kaereste. Det var selvfoelgelig finno-bam-fucking-bino og i den grad cool og i vater. Saa vi aftalte at moedes kl. 23 foran mit hotel (selvom han godt nok virkede meget forviret over, at jeg ikke ville give ham mit vaerelsesnummer). Og jeg stod paent og ventede, himmelraabende naiv til tiden. Og jeg er for foerste gang i mit liv blevet braendt af. Tjek paa listen. Passede mig nu egentlig ganske glimrende, men i det sekund jeg skulle til at gaa kom en anden negermand og ville gerne snakke. Ville jo ikke vaere uhoeflig over for en mand, der saa meget ussel ud og lignede en hjemloes. Da jeg syntes, jeg havde vaeret hoeflig laenge nok, sagde jeg til ham, at JEG ville gaa, sagde han "vamo". Okay saa. Vi gik langs Malecon, men da den +60-aarige mand (som fire minutter tidligere pissede foran mig i en gyde) begyndte at roere mit haar og tage mine haender og naegte at slippe dem igen, sagde jeg til ham, at jeg gerne ville gaa alene. OK saa. And so I did. Med endnu flere piropos. Paa min vej tilbage, moedte jeg ham naturligvis igen og vi havde endnu en lille vil-du-godt-slippe-mine-haender-som-i-NU! og da tog jeg beslutningen om at gaa hjem. Hurtigt og alene. Jeg tror godt, vi kan konkludere, at cubanske maend er glade for kvinder. Urimeligt mange piropos, so far tre aegteskabstilbud og fire "are you eyes real?". Umiddelbart ja. Og saa er det, at jeg skal oeve mig i at lyve. Det falder mig jo aldrig ind - ikke blandt udviklingshaemmede, ikke blandt tidligere narkomaner, der skal til Aarhus og have lavet guldtaender og ikke blandt lationer. Og det skal jeg til at laere. Om jeg har en kaereste. Ja, det kan du tro. Han er 27 aar, hedder Peter og er landmand paa Fyn. Og vi eeeeeeeelsker simpelthen hinanden saa hoejt, at du slet ikke fatter det. Hej med dig saa. I dag var prioriet numero uno at finde en haeveautomat, idet jeg kun havde to pesos tilbage (fordi jeg brugte 45 kroner paa at koebe otte bananer, og det alt for sent gik op for mig at prisen var i monedas nacionales og ikke pesos convertibles - det er sgu da ogsaa fejt at have to valutaer). Uden for foerste haeveautomat moedte jeg ireren/englaenderen John, som umiddelbart virkede ganske flink. Og det er han i princippet ogsaa. Men for det foerste er han et af de der mennesker, der udelukkende er interesseret i at hoere sig selv snakke. Og dernaest tror han af uranssagelige aarsager, at jeg er vild med at hoere om hans smokin' hot venezuleanske pige. Mest af alt har jeg lyst til at fortaelle ham lige noejagtig, hvorfor han har en guddommeligt smuk venezuleansk pige. Og hold nu fast makker - for noget siger mig, at det ikke er paa grund af din slaskede gamle krop og din veletablerede maane. Bare et bud. Udover irriterende gammel mand, som jeg heldigvis tror, jeg har faaet rystet af mig, har jeg gaaet rundt i Habana Vieja og der er jo knippelskoent. Godt nok fuld af turister, fordi de sataner altid opdager de rare steder. Derudover ved jeg sgu ikke, hvad jeg skal sige. Indtil videre er Cuba en ligning, jeg ikke helt kan greje. Taenker dog, at det er meget stor del af attraktionen. Jeg foeler mig i den grad godt tilpas her, uden helt at vide hvorfor. Folk er fandme flinke. Glaeder mig til at dykke ned i historien og har bestemt, at jeg i morgen vil paa revolutions-museum. Kan kun blive godt. P.S. Undskyld det meget komprimerede indlaeg og de manglende danske bogstaver - internet og computere er det, en optimist ville kalde udfordrende/en oplevelse. Og jeg foeler mig saa stor i slaget i dag, saa lad os bare kalde det netop det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar