onsdag den 4. september 2013

Det der Canada

OK. Jeg befinder mig faktisk i landet, de kalder Canada. Ikke at mine indlæg her på bloggen på nogen måde har afspejlet det. Men jeg er i Toronto og jeg ved ikke helt hvorfor, men der er bare noget ved byen, som jeg ikke er helt enig i. Folk er rigtig flinke, det er et super godt hostel jeg bor på, hvor jeg sågar har en hovedpude, der kan konkurrere med mit personlige eksemplar derhjemme, maden er god (selvom der går rygter om, at alting er gensplejset), det er voldsomt sikkert at gå rundt og egentlig meget hyggeligt. Der er bare noget ved byen, der ikke passer mig. Ved ikke hvad, det er. Eller også er det fordi, der ikke er noget ved den - den mangler måske nok egentlig lidt personlighed. Den er lidt for høflig, lidt for perfekt.

Selvom den skriftlige indsats kan få mig selv til at tvivle, har jeg faktisk foretaget mig en smule. Ikke meget, men lidt. Jeg har blandt andet fundet verdens mest vidunderlige bogbutik. Og det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle være der særlig længe. Jeg kom så til at bruge to og en halv time derinde. I et hug. Hvad kan jeg sige? Jeg er virkelig glad for bøger. Købte dog ikke en eneste - men udelukkende fordi de vejer ad helvede til. Har ligeledes været i H&M, som føles mycket hemtrevlig. Kom dog derfra med et meget beskedent indkøb bestående af sort top. Har gået ganske meget rundt i byen og været ovre på en ø, der ligger 15 minutters sejltur fra Toronto havn, og hvorfra man kan se byens fantastiske skyline - men jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera. Sidst men ikke mindst har jeg, indrømmet, haft voldsomt meget kvalitetstid med min computer. Fordi der er internet og fordi jeg kan.

I morgen tænker jeg, at jeg vil på skomuseum (tror I, man bliver kigget skævt til, hvis man går derind iført sine havaianas?) og kunstmuseum. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Og så går jeg og har voldsomme debatter med mig selv om det dersens CN Tower, som nok er den konstellation, Toronto er allermest kendt for. Men jeg er jo bare ikke voldsomt begejstret for højder og går derfor og skændes med mig selv om, hvorvidt jeg burde tage derop alligevel. Bum-bum. Decisions, decisions.

Canada er fin, men jeg forestiller mig, at Canada er federe ovre vestpå med de der bjerge og det der natur og det der dyreliv. Befinder mig definitivt på den forkerte side af landet - både på grund af manglende storslået natur her i Toronto, men også fordi min mor jo mere eller mindre har arrangeret ægteskab med Anders som jeg så sidst i femte klasse, men altså jeg var da lun på Anders dengang og hvor meget kan han egentlig have forandret sig på 13 år? Og Anders bor i det vestlige Canada og har tilbudt kaffe, så måske jeg bare skal daffe derover? Måske næste gang. Lige nu glæder jeg mig helt latterligt, åndssvagt, lalleglad, urimeligt og faktisk også uhensigtsmæsigt meget til at komme til New York, som skal gøres usikker med altid skønne og dejlige Jane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar