fredag den 6. september 2013

Hun var ikke så dum, hende Eleanor Roosevelt

For efter sigende udbrød hun "poor Niagara", da hun så Iguazu vandfaldende. Og jeg er nødt til at give hende ret. Jeg har i dag været ude at se det jävla vandfald, og det var da ok, men jeg har set bedre. Jeg har set Iguazu - og se dér var tale om imponerende faldende vand. Niagara Falls - knap så meget. Njah, som den gode Kevin ville sige. Kynisk? Hvem? Mig? Hvad? Jeg skulle nok have gjort det i omvendt rækkefølge. Men altså nu har jeg set dem, og har haft en udmærket dag med tyskeren Caroline. Jeg har dog været sindssygt træt hele dagen - sådan som i, at jeg ikke har nydt dagen fuldt ud, fordi mine øjenlåg åbenlyst har fået bevilliget midlertidig opholdsstilladelse i mine kinder og mit stemmebånd har valgt at rulle sig sammen til en kobraslange i hi. Og hvorfor har jeg så været så træt? Jo, det har jeg været fordi, jeg bor på dorm. På mit seksmandsværelse tjekkede der i går en kvinde ved navn Donna ind. Og hun er sådan set meget rar - og arbejder som strandbryllupsplanlægger i Costa Rica. Ja, virkelig. Og det sidste hun sagde til mig, inden hun spændte sig op til lir og gik ud i byen var, at hun var super respektfuld over for hostelregler og sine medmennesker, og at hun, flink som hun er, havde lagt både tandbørste og tandpasta frem, så hun kunne liste i seng uden at lave en enkelt lillebitte lyd. Kl. 02.30 blev døren sparket ind med en kraft, jeg sjældent har set (og som ville få min far til at mene, at jeg var særdeles blid ved dørene på husets førstesal) med råbet: "I had a GRRRRRRREEEEEAT night!". Jamen, det er jeg da bare helt ubeskriveligt glad for. Hun var oppe at lukke aftenens mange, mange, mange tequilashots ud i lokummet adskillelige gange og dét kombineret med, at den voldsomt overvægtige amerikaner, der sover i køjen under mig, valgte at forvandle sin natlampe til en diskokugle og at hans vejrtrækningsmaskine (jeg spøger ikke, når jeg siger voldsomt overvægtig) larmer værre end 13-årige tøser ved tanken om at udveksle mundsavl med Harry Styles gjorde, at jeg ikke sov 15 sammenhængende minutter. All fucking night long. Hvorfor jeg begik mange karaktermord i nat. Og Gud nåde og trøste den stakkel, der vækker mig i nat. Det bliver ikke kønt.

Men de der vandfald - bare fordi de ikke var synderligt imponerende, skal I da ikke snydes for billeder.Så kan vi jo også altid lave en lille afstemning. Disse versus disse:

Canadierne er, sammen med deres opblæste naboer, utroligt stolte af vandfaldet, som hvert minut kaster så meget vand over kanten, at det er nok til at fylde en million badekar. Ja, hurra. Men det larmer sgu ikke engang ordentligt - man kunne føre en samtale i normalt stemmeleje. Kom nu ind i kampen!


Nej, vel?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar