søndag den 6. oktober 2013

Fremtidskonsulent søges

Godt så. Mit sidste indlæg var indrømmet ikke særlig positivt. Men nu er jeg jo heller ikke ligefrem en udpræget optimist, så det ville sgu da være yderst mærkværdigt, hvis bloggen var en solstrålehistorie hele vejen igennem. Efter et par bekymrede mails, vil jeg dog lige glatte lidt ud. Jeg har det godt. Overordnet set har jeg det virkelig godt. Det uundgåelige men handler om, at min meget store og meget lange rejse langsomt men sikkert nærmer sig sin slutning. Og det bliver super skønt at komme hjem til en rigtig hverdag igen, til dårlig TV2-fjernsyn, til Netto hvor der altid er rugbrød og skummetmælk, til mine vidunderlige veninder og til min voksende familie. Alligevel er jeg meget rastløs, og ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det.
Da jeg rejste var jeg voldsomt nervøs, fordi jeg ikke vidste, hvad der ventede, men godt vidste, hvad jeg sagde farvel til. Nu er det lidt omvendt. For jeg har det helt fint her ude i verden med mig selv og de ting jeg laver, og for første gang har jeg absolut intet at vende hjem til. Intet job, intet studie, intet hjem. Nul og niks. Nada. Som i intet. Altså in-gen-ting. Og det har jeg selv bestemt, ja, men nu er jeg jo bare heller ikke mere moden end, at bare fordi jeg selv har truffet et valg, er jeg ikke nødvendigvis helt klar over, hvad det indebærer. Og de ting jeg glæder mig til at komme hjem til, har jeg reelt ikke at komme hjem til. Ikke at mine veninder er blevet queen bitches, at min familie har afskåret mig, eller det forfærdelige; at samtlige Netto'er er som sunket i jorden. Bare det, at jeg ikke har nogen jävla aning om, hvad der venter mig. Man kunne selvfølgelig også vælge at se på det som om, at alle døre er åbne for mig. Og jeg prøøøøøøver. Ting. Tager. Tid. Nogle gange lang tid. I særdeleshed, hvis det er et nossefår, der skal overbevise sig selv.

Summasummarum: Jeg har det godt. Jeg er bare som altid en selvsvingsdør oppe i mit hoved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar