mandag den 21. oktober 2013

Isabella volume 23

I dag er det sørme min fødselsdag. I treogtredive minutter endnu. For første gang ever har jeg været alene på min fødselsdag. Og det havde jeg, indrømmet, måske ikke helt gennemtænkt dengang jeg for efterhånden lang tid siden bestilte flybilletter. Jeg har været en liiille smule nervøs for, hvad jeg skulle give mig til, og om dagen ville ende (eller starte eller både starte og ende) med en fosterstillingsliggende- og hulkende mig, alt imens Celine Dions "All By Myself" ville ødelægge mine trommehinder i bedste Bridget Jones stil. Jeg er lykkelig over at berette, at det ikke skete. Kan selvfølgelig nåes endnu. Ej, dét mente jeg selvfølgelig ikke.

Det har imod forventning faktisk været en rigtig hyggelig dag. Som notorisk planlægger havde jeg selvsagt også planlagt min fødselsdag, og denne med gode ting, når nu gode mennesker ligesom var off the table.
Morgenen blev brugt på at være i bad (I know! Kom ikke her og sig, at jeg ikke lever det vilde liv), spise morgenmad på mit dannebrogsbedækkede bord, fordi jeg satme har et styks forudseende og forberedt moster, og så selvfølgelig at åbne gave. Som var verdens omtrent smukkeste tørklæde, med endnu smukkere kort og tre billetter til Les Miserables i Århus i april. Var og er fuldstændig overvældet over den alt for store gave, hvorfor jeg kanaliserede min overvældethed ud via dans. Jeg glæder mig psykopat meget. Tændte min computer og blev modtaget af sød mail med link til Tommy Seebachs milde røst, der sang "Hip Hurra" for mig. Og brugte derefter formiddagen på Skype-samtaler med forældre, moster, søster og bedste veninde. Ene forælder med ballon, ene nevø med flag og "hurra 'osther", moster med fætter, onkel og et dybfølt "hurra" i halsen og veninde med ægtemand, flag og entusiastisk fødselsdagssang. Virkelig dejlige gestusser, som varmede helt vildt. Slet ikke en ilde start på alene-fødselsdag. Bagefter bevægede jeg mig ind i byen, de kalder New York, hvor førsteprioritet var mad. Og her ville jeg jo gerne kunne sige, at jeg fik god sushi, eftersom det er det eneste jeg har insisteret på i forbindelse med geburtstag. Aber dabei. Som den eneste restaurant havde sushibiksen lukket, og bevares - der er med garanti flere rundt om i byen, men jeg var altså så sulten, at det endte med kinesisk. Som var virkelig godt. Der er nok i virkeligheden ikke noget galt med kinesisk, når bare man ikke skal dele køkken og bad med de der kinesere. For at dulme smerten over, at sushiløbet var kørt uden mig, købte jeg cheesecake og vandrede ned ad Fifth Avenue. Her ramte jeg mere eller mindre tilfældigt Saint Patrick's Cathedral, hvor der var messe og som resultat deraf stoppet til randen. Men messen var smuk, og jeg er jo ikke just katolik, men der var nu noget over det alligevel. Begyndte som altid at tude. Egentlig ikke fordi jeg var trist. Men fordi jeg kom til at tænke på en, jeg ville ønske var her. Og det fortalte jeg ham så, da jeg tændte et lys for ham.
Stak af til parken, hvor jeg satte mig på en kæmpesten, kiggede ud over det fænomenalt smukke efterårsvejr med langsomt farveskiftende træer, solskin og blå himmel, spiste min cheesecake og sagde tillykke med de 23 til mig selv. En kende akavet, men følte at jeg var nødt til at sige det højt for ligesom rigtigt at mene det.
Derefter stenede jeg lidt rundt i Midtown og slentrede indtil jeg ramte Times Square, hvor jeg var inde i den begygtede m&m butik. Hvor jeg købte m&m's, som jeg ingenlunde kan klemme ned, men mon ikke jeg finder en plads til dem på et tidspunkt. Man skulle da være et dovent svin. Post m&m oplevelsen gik jeg hen til Gershwin teatret, hvor forestillingen Wicked holder til og hvor der er et lotteri to timer inden hver forestilling, som i al enkelhed går ud på, at man skriver sit navn på en lap papir og håber på, at ens navn bliver trukket. Og der havde jeg jo så regnet med en ordentlig røvfuld goodwill på min fødselsdag. Aber nein. Jeg vandt ikke - det gjorde til gengæld nogle tykke kvindelige canadiere og en jävla masse asiater. Jeg synes, det er dårlig fødselsdagskarma. Men jaja da, jeg giver ikke op. Jeg skal se Wicked - om det så bliver på min fødselsdag (det gør det så tydeligvis ikke) eller ej. Det har jeg jo lovet Glinda. Efter et mildt antiklimaks valgte jeg at daffe hjemad. Og hvad kom jeg hjem til? Nok den sødeste video jeg nogensinde har fået. Fra min Egon Olsen. Indebærende fødselsdagsmuffins, roser, fødselsdagsfrappucino og virtuelt knus. Og ja, jeg begyndte at tude. Men kun for tredje gang i dag. Fordi jeg simpelthen blev så glad og rørt. Meget glad og meget rørt. Og så har jeg ellers brugt resten af aften på computerhygge med blandt andet "New Girl", Mads Langer og is med karamel, chokolade og nødder - ja, det var min aftensmad og hvad så? Jeg er laaaangt over myndig.

Konklusion: Fødselsdag alene er ikke så scary shit som man kunne ledes til at tro. Man kan faktisk gå så langt som til at sige, at det er helt rart og dejligt. Meeeen jeg tror nu alligevel, at jeg vil favorisere mennesker til næste år. Bonusinfo: I stedet for at blive sur på/skuffet over (som jeg plejer) alle dem, der altid glemmer min fødselsdag, er i år åbenbart året, hvor jeg er blevet så moden (say what...), at jeg i stedet vil glæde mig over dem, der faktisk har husket den. Tak for 'et!

Jeg har behov for lige at indkile et par fodnoter:
1. Jeg har altså ikke selv købt lysene. Det har min Osther Tina.
2. Jeg er sikker på, at jeg kan se rynker omkring øjnene, så det er naturligvis derfor jeg holder lysene der. For nu hvor jeg er 23 har det intet at gøre med at være barnlig og stadigvæk ikke at kunne tage et webcam alvorligt. 
Nu sidder jeg så her på mit værelse og venter på, at den 20. oktober bliver til den 21. oktober. Nu kun ni minutter tilbage. Sidder og funderer over, hvordan 23 dog nogensinde skal nå 22 til sokkeholderne og nu vil jeg gøre noget, der ellers ikke er et vanligt træk hos mig; jeg vil slå fast, at mit toogtyvende år har været det bedste i mit liv. Hvilket måske lyder lidt underligt, eftersom jeg stort set ikke har været hjemme og også har lidt en del afsavn. Sagen med afsavn er jo bare den, at det gør en så meget mere sikker på, hvem i ens liv, der er nogle keepers. Og føler mig faktisk meget velsignet, for dem har jeg sgu mange af. Og så har jeg jo også lige fået set en god del af Amerika; såvel syd som nord. Og dét har sgu spillet hundrede. Så 23: Jeg håber, du mærker presset på størrelse med en mindre provins i Kina og derfor lægger dig i selen for at blæse mig bagover, for jeg har høje forventninger og jeg har da ingenlunde tænkt mig at sænke dem. Show me what you got!

P.S. Et hjerteligt tillykke skal lyde herfra til Viggo Mortensen og Snoop Dogg.

2 kommentarer:

  1. Hej sødeste Bella

    Forsinket tillykke med din fødselsdag i går.

    Jeg ved ikke om du fik min hilsen via Tina. Det lovede hun mig ihvert fald.
    Jeg gik jo totalt og aldeles i panik igår, da jeg konstaterede, at din blog har jeg installeret her på job, og jeg kunne for hel..... ikke få lortet til at virke derhjemme..!!!

    Jeg kan jo læse mig frem til, at du har haft en anderledes men dog en god dag. Det er klart med det selskab du har været i... :-)

    Her i Kolding er der jo bare hverdag. Pigerne og jeg har lige haft ferie i sidste uge, og den blev brugt på besøg rundt om i landet, på at fikse Mathildes værelse lidt op og bare på lidt hjemlig hygge.
    Igår var Mathildes kæreste hjemme hos os hele dagen, og vi fik lavet fine græskarhoveder til terassen. (ja - du læste rigtigt. Mathilde har en kæreste - Frederik - og de har lige haft 6 måneders dag...!!!!!)

    Ved godt at det måske er lidt ensomt engang imellem, men hvor må det være totalt fedt med alle de oplevelser du får med i rygsækken. Oplevelser du kan bære med dig resten af dine dage.
    Jeg ved også godt at jeg ikke har været særlig flink til at skrive (point taken.... ;-)) Men det betyder ikke at du ikke har fyldt i mit hoved - rigtig meget endda.

    Bella, vi glæder os til at se dig igen og give dig en krammer - Nu varer det jo ikke så længe endda.

    Knus og

    SvarSlet
  2. OK - der manglede så lige et "kram" - ved ikke lige hvor det blev af. :-))

    SvarSlet