tirsdag den 19. november 2013

Allans dansesko

Jeg finder det ærlig talt bekymrende, hvor meget folk klejner ud over Allan Simonsens stadige tilstedeværelse i lorteprogrammet over dem alle; vild med dans.
Jeg har heldigvis ikke befundet mig i landet, mens programmet har kørt, men faldt tilfældigvis over det en eller anden fredag, hvor jeg må have røvkedet mig. Jeg vil gerne med det samme slå fast, uden personlig vendetta eller subjektivitet: Allan Simonsen har ingen rytme, ingen musikalitet og absolut overhovedet intet talent for at danse. Ikke engang tilnærmelsesvis. Og det er jo i princippet fair nok. Bevares, det er et danseprogram, og som sådan ville en form for talent inden for dét felt klart være at foretrække. Men for det første er programmet først og fremmest et underholdningsprogram og for det andet er sagen med al for stor tydelighed den, at manden jo da i i hvert fald har folkelig appel, og at danskerne til - gisp - trods for ny kryptisk sms-kode stadig sender ham videre. Hvilket har udløst adskillelige debatter i det ganske internetland, hvor folk så kan skrive deres med garanti nuancerede og reflekterede holdning til, om det egentlig er ok sådan at ændre en sms-kode. Og jeg er med på, at kontraktansatte journalister ansat på Se&Hør (læs: Sex&Hor) og BT ikke har andet at give sig til end, at skrive om skandalen. Meeeen at kalde det en borgerkrig i Danmark er måske lige voldsomt nok. Sker der virkelig så lidt i det her land, at spisesedler og internetnyheder skal tilsmøres med det fodarbejde, som fodboldlegenden slet, slet ikke kan administrere?!

Jeg stemmer for, at han vinder hele lortet. Og at TV2 og Gitte Madsen så fatter, at 10 sæsoner af vild med dans var cirka ni for mange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar