fredag den 15. november 2013

En typisk morgen i det danske velfærdssystem

Så så man lige mig have mit første møde på Jobcenter Randers til det, der kaldes JobFokus. Spændende, spændende. Faktisk var det lige dele underholdende og deprimerende, men udelukkende underholdende fordi jeg kunne fornemme den gigantiske mængde guf til bloggen. Deprimerende fordi.

Vi sad der i en dejlig pædagogisk hestesko og ventede på, ja hvad fanden ved jeg? Ventede i hvert fald på, at der skulle komme en autoritet og sige noget fornuftigt. Sørme om det ikke var min gode gamle ven Hummel-trøjen, der betrådte det grå linoliumsgulv. Iklædt samme dejlige grå Hummel-trøje som ved sidste møde. Jeg havde på et eller andet naivt niveau forestillet mig, at vi lige skulle tage en fiks bette navnerunde for at skabe lidt positiv energi - eller bare almindelig høflighed. Men nej, min kære Watson. Hummel-trøjen gik i gang med morgenens dagsorden med et begejstringsniveau, der lå og lumrede omkring frysepunktet. Konstaterede tørt, at de havde samlet "Jer der er over 30. Sammen med Jer der har en uddannelse under 30". If you say so. Herefter ville han lige hurtigt gennemgå reglerne for kontanthjælp, for han mente, at vi vist var et par stykker, der ikke havde været på kontanthjælp før. Sagde manden og kiggede på mig og min sidemand Gert. Det bankede på døren og ind kom en dreng som på en god rynket dag maks kan have været 16. Det viste sig så, at han var gået forkert - han skal møde på JobCentret fra mandag til torsdag og i dag er det jo fredag. Den ellers flinke, omend modemisvist, Hummel-trøje var dybt ubehagelig, talte decideret uforskammet til den unge fyr, som jo tydeligvis tager det her så seriøst, at han kommer selv, når han ikke behøver. Da Hummeltrøjen med skam i overdosis sendte den unge fyr ud af døren henvendte han sig til os og sagde: "Se, sådan går det, når man ikke kan finde ud af læse de papirer, man får". Helt ærligt - det er da uhøfligt. Og arrogant. Og mest af alt fuldstændig unødvendigt. And don't get me started on your papers - mage til ugennemskueligt lort. Var SÅ tæt på at sige noget til Hummel-trøjen, men holdt min kæft, og det sidder jeg faktisk og fortryder lidt.

Men hvor er jeg glad for, at de indkaldte til det møde, for her lærte jeg, at jeg skal søge alle jobs - også deltids. For kære læsere, kontanthjælp er nemlig ikke en luksusferie, kontanthjælp handler om, at man bliver forsørget af staten, mens man søger arbejde. #PISAF#. Derfor kunne det være en god ide at tilmelde sig et vikarbureau for at tjene nogle penge - dog er det yderst vigtigt, at man melder det til Ydelseskontoret, for ellers er det nemlig socialt bedrageri. #STOPGIVINGTHEMIDEAS#. Vi har så allesammen fået en tid med en jobkonsulent med henblik på praktik, i daglig tale kendt som aktivering. Bonusinfo: Hummel-trøjen startede selv i praktik på Randers Kommune. Og se hvor godt det er gået ham, eller hvad? Man skal selv kontakte minimum én virksomhed men henblik på praktik og "når I så får afslag bla bla bla" sagde Hummel-trøjen. Hvad er det for en måde at fuldstændig tage pippet fra folk allerede inden det er nødvendigt? Det er da ikke konstruktivt, bevares det er muligt, at det er det mest sandsynlige scenarie, men hvad fanden er pointen i at gøre os deprimerede inden der er noget at være deprimeret over?
Hummel-trøjen ville så vise os, hvordan man udfyldte de idiotsikre kasser inde på jobnet, som så udgør ens CV. Det er noget med stillingsbetegnelse, jobfunktion og periode. Så afbryder Randerstrunten (altså solariebrun, overvægtig pudderdåse med skarpere markerede øjenbryn end George Michaels skæg i 1980'erne, minimum fire piercinger i fjæset og en attitude, der bare får en lyst til at sparke og slå) over dem alle: "Øh og hvad fanden skal jeg så skrive? Jeg kan sgu da seriøst ikke huske, hvornår jeg har været ansat hvor. Jeg kan fandeme da kun huske, at det har været igennem de sidste 13 år". Godt så. Der måtte Hummel-trøjen informere om, at hun jo måtte udfylde så godt, hun kunne og fortsatte undervisningen #HOSTHOST#, hvor han igen oplyste, at vi skulle søge alle jobs - også deltid. Så afbrød hendes kæreste - den randrusianske Brian-type (altså bleg, overvægtig, gerne en sølvkæde om halsen, med garanti talent for at være mandschauvinist samt for at udbore scootere, en forkærlighed for pølsevogne og en attitude der gør, at man ikke tør sige noget, fordi man er bange for, at han så tæsker en): "Jeg kan kraftedme ikke sætte kryds i, at jeg kan arbejde 37 timer. Det kan jeg fandeme ikke holde til. Nu må I kratfedme tage Jer sammen, hvad fuck er det for noget pis at fyre af, at det skal jeg? I er kraftedme for langt ude, man". Jeg kan ikke telepati, men jeg tror at Gert og jeg var ret tæt på.
Så skulle der skrives CV og både Gert, som i øvrigt godt kunne lide en, der også var blevet franarret dagpenge, og jeg fik lov at gå efter 47 sekunder, fordi vi begge havde udfyldt vores CV hjemmefra. Jeg sender god karma samt held og lykke i Gerts retning og håber, at han gør det samme.

For lige at opsummere mine 45 minutter på JobCenter Randers: Størstedelen af de andre kontanthjælpsansøgere er nogle røvhuller - jeg har da aldrig set mage til fjendtlighed og komplet mangel på respekt. Hvis jeg var Hummel-trøjen ville jeg hade mennesker. Hvilket han måske også gør. Omvendt hjælper det bare heller ikke noget, at vi alle bliver behandlet som uvillige og dovne mennesker, der er på kontanthjælp, fordi vi ganske enkelt ikke gider at arbejde. Superopsummering: En helvedes til ond cirkel og mennesker, der i dén grad taler forbi hinanden og ingen tillid har til hinanden. Überhaubt.

Nu sidder jeg så og tjekker mine jobforslag på jobnet.dk og deres førsteprioritet i form af jobopslag til mig er:

  • Mandlige aflastningspersoner til drenge med handicap, Århus. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar