mandag den 16. december 2013

On the road again

Virkeligheden er meget mindre rock'n'roll end overskriften måske antyder. Jeg sidder i en blå bus på vej til Silkeborg og taget i betragtning, at der stadig er halvanden time igen, og at jeg allerede har trukket iPad dyret frem, tænker jeg umiddelbart, at det bliver en lang tur. Vi kører et sted på landet, og der er så sort udenfor, at man kunne fristes til at tro, at det var nat. Er det på en måde også - klokken seks er sgu da ikke rigtig dag. Jeg har i skrivende stund allerede været oppe i to timer og dét synes jeg selv er noget af en præstation. Måske er grunden til, at det er gået så relativt smertefrit, at søvnmønstret "ingen søvn" er vendt tilbage med nye kræfter. Synes sgu altså virkelig ikke, at det er i orden. Navnlig ikke når jeg nu har været på arbejde lørdag og søndag og var voldtræt, da jeg kom hjem. Gik nu meget godt med det der arbejde, hyggede mig faktisk vældig meget med det. Af bedrifter kan jeg fortælle, at jeg på listen over mænd, der finder mig dejlig, sammen med narkomaner, udviklingshæmmede og rockere, nu kan tilføje handicappede. Jeg var nemlig ved at vaske en ældre herre, da han proklamerede "jeg elsker dig". Og er der så nogle gode bud på, hvad man skal svare? Tak måske? Personligt valgte jeg modellen, der i al sin enkelhed handler om at begynde at snakke om morgenmad i stedet for.
Udover kærlighedserklæring fra anonym mand, skete der i går det, at Isabella kom til at diskutere politik med to SOSU-hjælpere. Gik ikke sådan helt vildt godt. Ikke nødvendigvis fordi de var SOSU-hjælpere, men fordi de var snotdumme. For eksempel kunne de ikke se, hvorfor ministre får mere i løn end de gør, hvorefter jeg forsøgte at argumentere for, at arbejdsbyrden måske heller ikke just er den samme. Da dame nummer et begyndte at brokke sig over, at SOSU-hjælpere ikke tjener særlig meget, Kom jeg til at sige, at jeg egentlig synes det er ganz i orden, at der er en sammenhæng mellem en uddannelses længde og løntrin. Kunne hun så ikke se. Dame nummer to sagde, at Danmark ikke er et demokrati sammenlignet med Bosnien, og det skal jeg jo ikke kunne udtale mig om, men hun begyndte så at fable om, at der blev tvangsfjernet alt for mange børn i Danmark, fordi danskerne altid bare har ja-hatten på og lige præcis der smed jeg meget passende den statistik i hovedet på hende, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor der bliver tvangsfjernet færrest børn. Det troede hun så ikke på. Dame nummer et snakkede videre om, at ministrene ikke aner, hvordan det er at være SOSU-hjælper, og at dét troede hun i hvert fald ikke, at de dersens fine universitetsuddannede politikere kunne finde ud af. Herefter pointerede jeg, at det vel a. er meget naturligt og b. at det ikke er en ensrettet vej og at SOSU-hjælpere dermed heller ikke ved, hvordan det er at være minister. Det kunne hun ikke se pointen i. Så modsagde dame nummer et sig selv, idet hun sagde, at størstedelen af politikerne på Christiansborg ikke har nogen uddannelse, og derfor kunne hun jo ligeså godt sidde der. Så opgav jeg og sagde, at så måtte hun jo stille op til valg. Umiddelbart får hun ikke min stemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar