mandag den 27. januar 2014

Firkant nummer et

Også kendt som square one. Også kendt som at være tilbage ved udgangspunktet. Mit udgangspunkt var at være forvirret. Og nu er jeg tilbage. Nu sidder du måske og tænker, om jeg nogensinde har bevæget mig ud for den firkant. Og nej, prædikatet "afklaret" er endnu ikke et, jeg har haft fornøjelsen af. Ramte dog for et par uger siden en følelse af at nærme mig afklaring - en afklaring, der hed, at jeg nok skulle give Journalisthøjskolen et forsøg. Nu har jeg fået lidt kolde fødder. Journalistuddannelsen føles som et hav, og jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at være isbader.

Jeg synes ikke, jeg laver andet end at rende rundt til søde mennesker og plapre løs om, at jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge det liv, jeg er blevet velsignet med, til. Måske mine venner snart laver en intervention under navnet "tag dig sammen" eller "luk røven" eller "vi magter det ikke længere". Ville jeg umiddelbart godt kunne forstå. Indtil videre har de været søde og lydhøre, og et uforventet, men fantastisk aspekt ved det at snakke det igennem er, at hver gang jeg hører mig selv snakke højt om det, bliver jeg lidt klogere. Ikke klogere i den forstand, at tiøren falder, men klogere i den forstand, at jeg kommer til at overveje hele spektret. Hvilket er meget sundt for mig, eftersom jeg har en "all-in" tendens, der går ud på, at jeg meget tit får nye ideer og interesser, men så ret hurtigt mister interessen for interesserne. Så deeet.
Altså sidder jeg her. Og sidder. Med dybtgående tvivl om, hvorvidt jeg skal læse Antropologi eller Journalistik. Eller Moderne Kultur- og Kulturformidling. Eller Internationale Studier. Og er ved at være lidt tidspresset, fordi der er ansøgningsfrist om halvanden måned. Det begynder at spidse til. Problemet er måske i virkeligheden, at jeg rigtig gerne vil arbejde med noget, hvor jeg skal skrive. Det ville jeg elske. Men måske det ikke "behøver" være den journalistiske vej, der leder dertil.
Jeg kommer ingen vegne. Den der åbenbaring, ikke? Den må godt komme op i anden gear og producere sig et svar til mig.

Ellers er der vist ikke det store at berette. Det sner i Mårslet og her til morgen har jeg, ubevidst men særedeles effektivt, høvlet egen tommelfingernegl af med ostehøvl. Det kan ikke umiddelbart anbefales.

3 kommentarer:

  1. Tænker at vores interventionsbanner ville sige: "Stop dig selv!";-) Men det bliver ikke foreløbig

    SvarSlet
  2. Nu kan jeg jo nok ikke helt betegnes som veninde på den facon - men alligevel :) For det første: Jeg bliver aldrig træt af at høre på dig, for det andet: Du ville være så bragende god til hver en ting og selvfølgelig kan DU klare Journalistik uanset hvad andre siger! Du skal ikke få kolde fødder fordi du er bange for om du ender på dybt vand, for det er du simpelthen for god til:) Så kære søs: Forstår din frustration - men spring ud i det - er det ikke det rigtige er vi nogle der altid vil hjælpe med at gribe dig!

    SvarSlet