torsdag den 16. januar 2014

For enden af regnbuen

Er der garanteret ikke en masse guld, men på den kortsigtede regnbuebane er der for mit vedkommende både midlertidig bolig og deltidsarbejde. Det viser sig, at verden måske trods alt ikke er helt så ondskabsfuld alligevel, men måske bare lidt langsom i optrækket. Eller har arbejdsgang lidt som det kommunale regi eller Aarhus Universitet - at ting liiiige skal vendes et bureakratisk antal gange, indtil instansen - i dette tilfælde verden - giver en ret. Hvorom alting er, har jeg fået arbejde på et hotel. Og skal som receptionist være det første - positive - møde, gæsterne får. Gnæg, gnæg. Indtil videre er det gået ok, der har kun været et enkelt politibesøg og so far hverken brandstiftelse eller røveri. Meeeen jeg har jo også kun været der 14 dage.

I forhold til det der med at være hjemløs, er jeg det egentlig ikke rigtigt længere. På torsdag flytter jeg på landet. Og jeg mener virkelig landet - den slags land, hvor der går dådyr, rådyr eller hjorte - en bambilignende skikkelse i hvert fald - rundt i haven og hvor man skal have lygte med efter klokken fire om eftermiddagen for at kunne finde huset ved at flakke rundt og lave morsekoder med cykeldiodelygte. En ting er, at landet nok skal blive en underholdende prøvelse for sådan en bymus som mig. En helt anden og betragteligt mere underholdende ting er, at jeg flytter ud til Sigrun. Det kan kun blive skægt. Et familiemedlem konstaterede for nogen tid siden, at det ikke virkede som et så konstruktivt studiemiljø for Sigrun og jeg at bo sammen. Noget med, at der i mine fortællinger ofte er gæsteoptrædener med vores allesammens ven, Hr. Øl. En relativt berettiget observation, men finten er, at ingen af os studerer, hvilket måske er meget godt. Eller meget farligt. Det finder vi ud af - stay tuned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar