torsdag den 27. marts 2014

Arbejdsmoral er:

A: En edderkoppeart. 
B: Synonym for "appelsinjuice". 
C: En købsstad i det sydlige Houston. 
D: Gået af mode. 

Jeg har været eksamensvagt på Viby gymnasium, hvad der i og for sig intet er galt med. Og så alligevel - umiddelbart jo. Vi har her at gøre med et arbejde, hvor arbejdsindsatsen er minimal. Og det er måske endda lidt højt sat. I al enkelhed skal der sørges for god ro og orden. Og eleverne skal følges på toilet og have hjælp til at printe og deslige. Helst skal der også indtages massive mængder kaffe. Og det har ikke forandret sig synderligt, siden jeg selv gik på det der gymnasium. Under alle omstændigheder er det ret enkelt i hvert fald. Skulle man tro. Men nogle af mine med-eksamensvagter er idioter. Som nægter at høre efter, og som, til trods for, at vi har modtaget skriftligt materiale om retningslinjerne, hvor der blandt andet står, at man ikke må sidde og læse og kigge på sin telefon, gør lige nøjagtig det. En af dem opfordrede en elev til at snyde. Som i et alvorligt forslag. Lidt printerfusk har åbenbart aldrig skadet nogen. De tre unge fyre implementerede desuden en taktik, der gik ud på at benytte begrænset kropssprog i form af højre tommelfinger enten i opad- eller nedadrettet tilstand, fordi de så slap for at bevæge sig de 15 meter ned til bunden af idrætshallen. Og det er ikke ok.

Er en kende splittet, for jeg er fuldstændig klar over, at det er røvkedeligt, og at der måske ret beset ikke er nogen grund til at følge eleverne, for hvad skulle der ske? Jojo, og det er også vældig fint, men det er rent faktisk et job - et megakedeligt et af slagsen, bevares - men et job ikke desto mindre. Her kommer lige en servicemeddelse, som jeg forestiller mig, at de førnævnte grødbønner kunne have brug for; et job indebærer, at man udfører et stykke arbejde og til gengæld får et på forhånd aftalt beløb udbetalt som tak for ulejligheden. Beløbet behøver ikke altid være menneskepenge - nogle steder finder man løsninger, hvor folk betaler i naturalier. Ifølge Martin Brygmann kaldes det "Dyt & Båt", men det har de heldigvis holdt sig fra på førnævnte århusianske gymnasium. Jeg ved sgu godt, at det ikke på nogen måde er kvantefysik (selvom nogle af eleverne i går var oppe i fysik), og at jeg med min tilstedeværelse ikke beriger verden eller gør den bedre, og føler mig også en lille smule som en flueknepper, og som om jeg får skældud af Peter Geds fra C. La Cour skole, der i tredje klasse fortalte mig, at det ikke var mit ansvar at være politibetjent for de andre elever. Aber dabei - Peter bestemmer ikke over mig længere, jeg går ikke i tredje længere, og jeg synes egentlig, jeg har ret. Grødbønnerne var på arbejde, men nægtede at arbejde. Det kunne så bare være fedt, hvis jeg havde udviklet mig så meget siden tredje klasse, at jeg havde lært, at man får nogle dask, når man, som jeg, ikke bare stikker snotten, men hele fjæset alt for langt frem. Det behersker jeg endnu ikke, og jeg er derfor ikke just populær blandt grødbønnerne. Men hvis det betyder, at jeg har arbejdsmoral, er det sgu fino-bam-fucking-bino med mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar