lørdag den 1. marts 2014

Carsten & Helge

Den - måske - største fejl i min barndom må være, at jeg aldrig har set bodegaløverne Carsten & Helge alias Søs & Kirsten inkognito. Dichael og Moster Elly var sammen med Linie 3 da shit. Jaja, man er vel fra Randers af. Men af uransagelige årsager er Carsten & Helge fuldstændig gået min næse forbi. Netop derfor er det fantastisk, at jeg har en kusine, der synes, det er oplagt at spendere fredag aften i Dobbelt A North på at se YouTube videoer med de to brovtende håndværkerrøvsmænd, der i øvrigt snildt kunne være interviewpersoner i en dokumentar om bodegalivet i Randers. Og efterfølgende danse usexede pornomoves, lignende dem Stripper-Mick praktiserede på hytteturen i antropologi, hvor der var en jubelidiot, der syntes, det var skideskægt at lænke mig fast til ham med håndjern som limen, til MC Hammer og Bloodhound Gangs "Bad Touch". Primitivitet holder hundrede.

Jeg er - drum roll please - i ganske glimrende humør. Helt sikkert fordi jeg har haft nogle herlige dage i Aalleborg sammen med den 14 år ældre udgave af mig. For så narcissistisk er jeg nemlig. OG det er officielt forår og min nevøs fødselsdag i dag. Just præcis da. Og præcis et år siden, jeg havde en meget emotionel dag i Buenos Aires. Nå. Men skål for foråret og husk: Hellere styr på lortet end lort på styret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar