torsdag den 3. april 2014

Fysisk ubalanceret

Jeg har i dag været ved læge og få konstateret, at jeg har noget så spændende og eksotisk som en virus på balancenerven. Det indebærer med andre ord, at jeg baseret på balanceringskunst og gåkort snildt kunne gå for en grønlænder på Klostertorvet. Der var i øvrigt en sådan grønlænder på førnævnte Klostertorv, der råbte "ØF" af mig i går - om udmeldingen var baseret på, at han var et svin eller jeg en so, aner jeg virkelig ikke. Men doktoren kiggede i dag på mig, og fortalte, at jeg ikke fejler noget alvorligt og taget i betragtning, at jeg natten til tirsdag drømte, at jeg fik en sms fra min læge, hvor der stod: "Det ser virkelig skidt ud. Det er ikke så godt :( <3", efterfulgt af "Du er døende", var jeg pænt glad for dén udmelding. 
Men altså den dér jävla balanceevne - har jo altid godt vidst, at det ikke var alt for godt med den, og kan så bare konstatere, at nu sejler det da fuldstændigt. Føler mig stangerstiv konstant, og ville definitivt ikke bestå den retro alkoholtest, hvor man skal gå - lige - på en fuldt optrukket linje ad asfalteret vej. On the bright side, skulle det gerne gå i sig selv om en uges tid. Vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at hvis man ser mig komme slingrende i løbet af de næste dage, er det ikke (nødvendigvis) fordi jeg har slået mig på flasken. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar