søndag den 1. juni 2014

Imma come back

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gøre et skriftligt comeback (for I tuuuuuuusindvis af læsere) efter at have skrevet om noget så sorgfyldt som at miste et af de højst elskede mennesker, jeg har. Eller havde.
For uanset hvad jeg skriver, kommer det til at føles kunstigt og vanvittigt petitessepræget. Men op på hesten, må jeg. Og vil jeg. For selvom verden til tider er en kæmpe kost, er den også smuk. Afslutningen af et liv er et tveægget sværd, for sorgen gør, at jeg får lyst til at boykotte alt, der har med glæde at gøre. I ren protest. Den anden del af mig får lyst til at leve endnu mere og værre pisse ligeglad med, hvad der passer sig, og om folk synes, jeg snakker for højt i toget og har VIRKELIGT brede hofter. Og jeg elsker den her blog. Oasen af selvsving og verbalt kloakslam. Så selvom jeg godt ved, at kontrasten fra sidste indlæg til dette er meget stor, håber jeg, at det trods alt giver en smule mening.

Og hvad er det så jeg har på hjerte. Lort og savsmuld:
  • Jeg er blevet inviteret til Grønland af sød, men pushing 50 år gammel mand. Som "ikke har nogen bagtanker med det". Nej da. Dyp mig i motorolie og kald mig Aksel, sømand. Det er helt fair, at du prøver lykken af med 20 år yngre model - du skal bare lige mentalt indstille dig på, at det ÆGGE bliver mig.
  • Jeg har fået lejlighed. Som godt nok er cirka halvt så stor som det jeg forventede. Mulighed A: Jeg har misforstået hvad m2 er. Mulighed B: De fusker for vildt på Kollegiekontoret. Men nu skal jeg også lukke ringmusklen i turbofart, for hvem er det, der har klaget i over seks måneder over at være hjemløs? Mig. Og hvem er det, der nu har bolig? Mig. Så ja, jeg klapper gællerne i.
  • Jeg skal snart starte på det der universitet igen og har kriiiiiiiiise. Fordi jeg er så frygteligt nervøs for, om jeg kan huske noed som helst. Hælder mest til, at jeg kan huske, at det er noget med nogle vinkler, perspektiver, nuancer og gråzoner. Og så er eksamensopgaverne vel nærmest i hus. 
  • Jeg er blevet spurgt af min chef om, hvorvidt jeg er meget kræsen, siden jeg ikke har en kæreste. Ved ikke helt, hvad jeg tænker om det spørgsmål.
  • Jeg har fået at vide af moster nummer to, at hun er "bekymret" for min seksualitet. Jeg har åbenbart opbrugt min kvote for, hvor meget jeg må snakke om brasilianske numser. Og her vil jeg gerne bruge søde Sara som vidne; fascination af brasilianske lækre damer og deres bagdele er ikke nødvendigvis noget, der er et tegn på Lebbe-Lone tendenser. Det er almenmenneskelig betagelse.
  • Jeg føler, jeg burde lave flere tossede ting her i mine tyvere. Er umiddelbart ikke sikker på, at min familie er enig. Måske jeg skulle farve mit hår. Blåt. Eller klippe halvdelen af. Eller genindføre min næsepiercing. Eller få en tatovering. Kraftedme. Måske et røvgevir - bare sådan i protest.
  • Jeg har fået bekræftet, at jeg VIL være det female sidekick i Monte Carlo. Det kunne de fandme godt bruge og det ville være sublimowitz. Ingen over, ingen under og ubesejrede mestre i awesomeness. Og i al beskedenhed forestiller jeg mig, at en trio snildt kunne fungere. Jeg mangler kun en twitter konto, hvor jeg kan plapre en del om Kanye West.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar