mandag den 16. juni 2014

NorthSide!

Dette må være en af de mest antiklimatiske mandage, jeg nogensinde har oplevet. Mandage er sjældent virkeligt fede, men kontrasten fra weekenden og til i dag er umådeligt stor. Og kedelig. For jeg har været på NorthSide og det var været genialt, vidunderligt, sublimt, vanvittigt morsomt og en hel masse andre superlavtiver, som min tømmermændshjerne slet ikke kan overskue. Timerne, dagene og begivenhederne flyder en lille smule sammen i mit hoved. Men jeg kan fortælle, at der var noget med noget øl. Og noget fucking genialt Franz Ferdinand. En usandsynligt energisk Oh Land. Og et billede af mig og Nathen Maxwell fra Flogging Molly - som var den største koncertfest, jeg har været til. Finder en næsten sygelig tilfredsstillelse i det billede, og jeg har tænkt mig at prale i flere (!) år. Noget med en samtale om, at man ikke kan puste og have pik i munden. Noget med noget vin og nogle flere øl. En Ruben Søltoft, jeg ikke fik mødt, formegentlig fordi jeg var ved at drikke øl. Daniel og Skipper, der er i gang med at starte en love revolution og som startskud uddelte free hugs - with love. Hands down, de bedste krammere nogensinde. En masse toilet-selfies og apropos er jeg meget positivt overrasket over toiletforholdene - der var jo fandme både papir og håndsprit. Noget med at have det ret skidt om morgenen, men at køre den ind med bacon og panodil. Noget med en hel bøtte voks i en persons hår. Og vistnok nogle flere øl. Også noget med at gå fuldstændig amok til Arcade Fire i konfettiland. En pæn brasilianer med en pæn tatovering af Tom Waits. En pige med en tatovering af michelinmanden på ankelen. Noget genialt rock med Pixies og deres box car. Mega sjælelig Mew, nu med Johan. Flere øl. Solskin. Vidunderlig musik. Fantastisk selskab. Og lige nøjagtig hvad jeg havde brug for. TAK for i år! Og om vi ses igen? Ja, det tror jeg da nok liiiiiige, vi gør!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar