søndag den 3. august 2014

Kirkeklokker

SÅ skal jeg denundenlynemig love for, at bryllupssæsonen er skudt i gang. Men manér. Det første af de tre bryllupper, jeg skal til i år, fandt sted i går. Den 2. august. Smukt, gennemført, perfekt. Lige dem.

Kyniker-mig er fuldstændig overbevist om, at ægteskab ikke er en del af mit livs plantegning, men for fanden hvor er det dog smukt. I mit hoved må det være den ultimative kærlighedserklæring; at et menneske falder på knæ for dig, fordi han elsker dig så højt, at han leve med dig for evigt. Det er fandme dedikation. Og at hun siger ja med hele hjertet, fordi hun vil have ham. Kun ham, for altid. Kærlighed ud over alle grænser.

Husker tydeligt, da jeg i februar for halvandet år (watdafuck?!) siden, siddende i Argentina talte med gårsdagens brud, hvor hun fortalte den store nyhed, flashede den vildeste diamant, og indviede mig i det mest gennemførte frieri.
I går skete det så - måneders planlægning, sommerfugle i maven og forventningsglæde kulminerede i ren lykkerus. En smuk gom. En smuk brud. Lykke der lyste ud af begges øjne, når de kiggede på hinanden, velvidende, at de nu - helt officielt - er hinandens, og kun hinandens, for evigt.

Bryllupper er den ultimative livsbekræftende fest. Smukt, storslået og fyldt til randen med kærlighed. Glade mennesker, glædestårer, boblende latter, brusende kærlighed og drikke med bobler og brus. Det er så stort at få lov til at være en del af et bryllup, og jeg er helt på røven over, hvor smuk, min søde veninde var i går, og hvor lykkelig hendes mand så ud, da hun kom ind i kirken iført det smukkeste hvide skrud. For filan, hvor giver de to smukke unge mennesker mening, og deres bryllup var noget af det fineste, jeg har set. Deres fælles eventyrbog startede for otte år siden med ordene: "Der var engang på Århus Statsgymnaisum..." og siden den dag er der blevet skriblet løs. I går startede et nyt storslået kapitel, og jeg er sikker på, at netop denne bog ender med verdens lykkeligste slutning. Lige til deres dages ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar