lørdag den 9. august 2014

Teknikspasser

Det er mig. Hali halløj. Der er visse ting her i livet, hvor jeg har "accepteret" min tilstand som kraftidiot. Teknik, for eksempel, er en af dem. Jeg hedder Isabella, og jeg frastøder teknik. Til stor forbavselse for mig selv - er helt med på, at jeg har og altid har haft urimeligt og uhensigtsmæssigt store armbevægelser, men når det kommer til mine ejendele, er jeg faktisk særdeles blid, og passer pænt på dem. Det er i hvert fald en illusion, der helst skal forblive intakt. Men. Elektronik hader mig. Ganz seriøst. Personligt er jeg af den overbevisning, at jeg må have et dårligt magnetfelt. En anden mulighed er karma, men eftersom jeg ikke har slået nogen for nylig, synes jeg, det virker usandsynligt. Måske formår jeg bare konsekvent at hive mandagsmodellerne med hjem. Hvad end årsagen er, brister moderniteten i hænderne på mig, hvad end det er mit fjernsyn, min computer, min telefon, mit musikanlæg. Mine høretelefoner, sgu. Lortet krakelerer ved min blotte tilstedeværelse. Trommehvirvel, tak. Min iPod er - selvfølgelig - gået i stykker. Min under-et-år-gamle-iPod er gået i stykker. Det er da klart. Det største problem med det - udover at jeg skal bevæge mig ind i æblehuset og formegentlig have at vide, at hvad end der er galt med dyret, er det min egen skyld, og ikke noget, der er dækket af garantien (hvem er negativ?) - er at jeg ikke kan undvære den. Har et meget tæt forhold til min iPod, og kan ikke rigtigt overskue at skulle undvære den i hvor lang tid en potentiel reparation varer. Fuckfjæs.

First world problems, I knoooooow!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar