tirsdag den 30. december 2014

Bagud og fremad

For cirka 360 dage siden lavede jeg en lille fin liste over nytårsforsætter. Til trods for, at jeg er ganske inkarneret modstander af nytårsforsætter - giver jo for helvede ingen mening. Officielt. Det jeg kan konkludere er, at jeg fik et sted at bo og åbenbaringen omkring fremtiden  ankom. Ad to omgange; først den forkerte åbenbaring, som retrospektivt nok bare var panik og en beslutning baseret på bør og burde. Så kom den egentlige. Ubehageligt, smerteligt, langsommeligt, men den kom trods alt. Med det resultat at jeg rakte fuckfinger til hele den verden, jeg lige havde fået stablet på benene. Og det er den bedste beslutning ever. Rasmus Seebach er faktisk begyndt at tie stille. Eller også er jeg blevet immun? Jeg fik faktisk tilmeldt alt til PBS. Medvinden på cykelstierne har ikke været overvældende, men til gengæld har samtlige af mine jeans hvide mærker på røven fra at have siddet for meget på sadlen. Jeg har pakket mit liv ned i og ud af kasser hele tre gange, lært at sætte pris på glæden ved at have sit eget køleskab og blevet fuldkommen emoji-afhængig. Og semi-indrømmet, at jeg er One Direction skabsfan. Jeg har forholdt mig mere til død og sorg, end jeg har lyst til.

I 2015 vil jeg skrive meget mere for alle tiders Apropos. Jeg vil gå i flere store kjoler. Jeg vil få læst både Anna Karenina og Sophie's Choice - de tykke drenge i klassen skal ikke holdes uden for. I 2015 skal jeg på Roskilde Festival første gang. Jeg skal til Frankrig og fejre mine forældres sølvbryllup. Jeg skal besøge Sara i Andalusien (og have andalusisk bjergmokka, si claro). Jeg skal til reunion i noget så eksotisk som Garmisch-Partenkirchen med verdens bedste rejsemakkere fra Sydamerika. Jeg vil forsøge at være med på filmmoden og se næste års Interstellar. Jeg vil fejre min 25-års fødselsdag med manér og iført rød tylkjole. Jeg vil have udvidet min sneaker-samling. Jeg vil lære at slå smut - jeg har aldrig kunnet finde ud af det, og er pikkemisundelig på alle, der besidder talentet. Jeg vil drikke mange flere white russians (I'm talking to you, O'Malley!). Har også ambitioner om at tage min rygsæk med til Irland. Og nyde livet mere (hold kæft, din følelsesklamme stodder).

Vi ses på den anden side!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar