lørdag den 7. februar 2015

Houston, we have a problem

Jeg vil ud at rejse. Pronto-fucking-pizza. Og nu fik jeg så også lyst til pizza. Hvilket jo sådan set ikke ville være et problem, var det ikke for den lille detalje, at jeg virkelig ikke har finanserne til det. Rejsen, altså. Hvis jeg flotter mig, kan jeg nok godt finde mønterne til en nummer 17 med ekstra ost. Ergo ville det klart være mest fornuftigt at lægge de planer på hylden. Det kan jeg ikke - det er en tanke, en ide, en plan, en drøm, der har sat sig fast med kløer ligeså skarpe som en fuldvoksen hanløves.

Ting der ikke hjælper mig i den proces:

  • At være til koncert.
  • At skulle på arbejde om fire timer.
  • At have været til reunion.
  • At kigge billeder fra reunion igen. Og igen. Og igen. Og igen.
  • At læse dagbog fra Sydamerika.
  • At høre Tina Dickow/Michael Falch/Bob Dylan/Bruce Springsteen. 
  • At Århus er grå. Grå himmel, grå bygninger, grå træer. 
Måske man alvorligt skulle overveje det der med den ekstreme rejsestil - du ved, ingen penge, men til gengæld en sovepose. Det er vel værd at overveje (læs: jeg overvejer det). 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar