søndag den 8. marts 2015

Forår for real?


Nu har jeg aldrig mødt Peter Tanev, men jeg forestiller mig, at han og jeg sagtens kunne gå i fælles psykose over, hvor daaaaaaajligt det er, at solen skinner. Og varmer. Og at himlen er blå. Og at høj- og lavtryk og hvad fanden vi ellers har, arter sig som søndagsskolebørn. Du godeste, hvor er det smukt. Alle elsker forår. Man kan ikke være modstander af den årstid, der får alt til at leve og pible frem. Den årstid der får landet til at gå fra gråt til lysegrønt. Forår, du er pisselækker og jeg glæder mig ret meget til:
  • At gå i sneakers. Og læderjakke. Og ikke have tørklæder på, der er så store, at de uden det mindste problem kan udgøre et picnictæppe til en familie på syv. Og ikke have vanter på. Men måske til gengæld være smart-i-en-fart nok til at tage en solbrille på. Vild ungdom. 
  • Jeg ved godt, at det strider imod ideen om, at der er lighedstegn mellem solskin og udeliv, men jeg er nødt til det: Mad Men kommer tilbage. For sidste gang. Don Draper, Peggy Olson. Hvordan skal jeg mon leve videre uden? 
  • Jordbær. Danske, kæmpestore jordbær, hvor saften løber ned af hagen, når man bider i dem. Haps.
  • At feriepengene kommer lige om larum. At kunne fejre Arbejdenes Dag, samtidig med en fed check (økonomisk fedhed i min verden består i virkeligheden af alt med mere end tre cifre)- dét er sgu skønt. 
  • Påsken. Jamen fordi; påskeæg, påskeferie, påskeæg, påskeferie. 
  • Isbiksen nede ved havnen åbner igen. Det kan vi godt lide. Haps haps haps.
  • Grillmad. Helst i mine forældres sommerhus. Kartoffelsalat og solnedgang ad libitum. 
Ja, jeg kan godt se på det hele, at mine ønsker er meget madbaserede. Men mest af alt glæder jeg mig til lysere tider, flere solskinstimer, både helt konkret, men også mentalt. Se, det er dét, jeg mener. Foråret forvandler selv den mest kyniske, anti-jubeloptimistiske pessimist (mig) til en happy-camper type. OG så er det oven i købet søndag. Det er næsten for meget af det gode. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar