fredag den 13. marts 2015

Lidt om mine knoglers status

Topsexet overskrift. Don't I know it. 

Jep. Nåmen, der skete det, at jeg i går vågnede midt i mit eget skrig. Havde jeg en hed drøm om Mads Mikkelsen? Desværre nej. John Slattery, Aaron Tveit eller Nikolaj Lie Kaas? Heller ikke. Jeg har til gengæld et hold i nakken. Med ikke så venlige hilsener fra Helvede. Når man ligger alene i sin seng, og vågner på dén måde, er det faktisk en smule uhyggeligt. Sagt på en anden måde blev jeg ret bange. Og hvad gør man så? Man ringer da selvfølgelig til sin mor, halvgrædende, halvskrigende af smerte, som så henter en, og fluks skaffer en akuttid ved en kiropraktor (det er sådan noget, mødre kan).

Kære venner; er I klar over, hvor meget man bevæger sit hoved? Når man pludselig kun kan have venstre hage til at hvile på venstre kraveben, får man ikke kun en særdeles charmerende dobbelthage, men også respekt for, at det faktisk er pissesmart indrettet, at nakken sidder under hovedet OG at en væsentlig feature i den ergonomiske pakkeløsning er, at nakken kan bevæge sig uden, at man instinktivt kommer til at bande både nakke, hoved og resten af lorte-korpusset længere væk end Timbuktu. Fot eksempel kan man ikke tage trøje på, man kan ikke løfte højre arm for at drikke en tår vand, man kan så heller ikke rigtigt drikke vand af et glas, man kan ikke gå i bad, man kan ikke binde sine sko. Man er med andre ord et hjælpeløst spædbarn; bare uden cute-faktoren.

Kiropraktor-Kirsten er med stor sandsynlighed min nye kærlighed. Hun har fortalt mig, at smerterne i min lyske er udløst af det biluheld på Cuba i 2013, som jeg hele tiden har brystet mig af at være sluppet så heldigt fra (jeg er sluppet heldigt, man kan jo dø af trafikfejl, men det viser sig nu, at det ikke kun var et blåt mærke af den anden verden og en flænge i panden, der skete). Det biluheld, som jeg aldrig fik tjekket (jeg er en idiot). Lyske-smerterne har jeg heller ikke gjort noget ved (jeg er en idiot). Det har så nu resulteret i akut hold i nakken (jeg er en idiot).
Jævnfør den ergonomiske pakkeløsning giver det mening, at et så voldsomt ryk som det, der sker under biluheldet, har påvirket mig. Det giver mening, at højre lyske og hofte er forbundet med den højre del af min nakke. Mine smerter i højre lyske gør, at jeg kompenserer andetsteds. Min forkrop er på overarbejde, jeg er åbenbart ikke særlig god til at bruge de knogler, der sidder på bagsiden af mig. Og jeg overbelaster ganske konsekvent min højre side ved at lægge min kropsvægt der. Men det kan Kiropraktor-Kirsten hjælpe mig med at ændre. Det giver også mening, at en så voldsom og kontinuerlig overbelastning på et tidspunkt gør opmærksom på sig selv - og det må man sgu sige, at den har formået, den lille nakke.

Den gode nyhed er, at jeg har et meget symmetrisk bækken og symmetriske, omend brede, hofter. Det betyder på kiropraktik, at der er glimrende muligheder for at få mig rettet ud. Det var sgu da altid noget; faktisk ret meget. Og hvis vi leger, at glasset er halvt fuldt, er det her hold i nakken held i uheld. Guderne må vide, hvor længe jeg ellers kunne have gået og slidt uhensigtsmæssigt på min krop.

At det så kommer til at koste 7000 kroner, er en anden side af sagen. En sag jeg ikke ligefrem har det godt med. Det er jo vanvittigt mange penge (for mig), men omvendt er der jo heller ikke så pissemeget at rafle om. Min indre Joakim von And har det rigtig stramt med at skulle bruge så mange penge på mit eget hylster. Tænk på, hvor langt jeg kunne rejse for 7000 kroner, hvor mange kjoler jeg kunne købe (for 49 er ingenlunde nok), hvor meget sjov i gaden, jeg kunne have. Det gør lidt ondt i maven at skulle bruge pengene på noget så kedeligt som kiropraktik.
Men helt ærligt; der er ikke umiddelbart noget mere fornuftigt at bruge så mange penge på. Her kan man fandme snakke om en investering, som modebloggernes Yves Saint Laurent tasker aldrig vil kunne konkurrere med. Det er min krop, og så vidt vides, har jeg kun denne ene. Jeg er ikke interesseret i at være slidt ned som 45-årig, fordi jeg har brugt mine knogler forkert. Den skal holde til meget mere endnu, til fabelagtige byture, til at vandre 1000 kilometer langs Sydenglands kyst, til dans på bordene i timevis, til at løfte i mine nevøer og alle mine veninders fremtidige børn, den skal holde til at knalde og falde. Og det vil jeg faktisk "gerne" ofre 7000 kroner på, at den kan.

Min top tre over oplevede smertehelveder, har nu udviklet sig til en top fire (og hvor er det dog prægtigt at have en sådan liste):

  1. Denguefeber. Stadig ubesejret helvede-på-jord mester.
  2. At få fjernet mandler som 21-årig. Fuck. 
  3. Betændt lyske på Machu Picchu trek. Og indlagt på heksedoktor-hospital. Fuck?
  4. Hold i nakken. Jamen så fuck-fuck da. 
By the way, har jeg et inderligt håb om, at jeg er lidt som en flakse whiskey - at jeg bliver bedre med årene. Med min trackrecord ser det sgu lidt dystert ud, hvis jeg skal forestille at peake nu. Jeg tror på, at jeg er en langsom starter. Med whiskey.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar