tirsdag den 19. maj 2015

Limbo

Jeg vil påstå, at glad er mit grundhumør. Der vil givetvis være nogle, der er uenige. Min EX-chef, for eksempel. Og Rune som jeg gik i gymnasiet med. Men det skal de ikke bestemme, 90 % af tiden vil jeg mene, at jeg er glad. Oftest er der andre følelser uden på grundfølelsen, såsom irritation eller frustration. Men jeg plejer nu altså at være temmelig glad sideløbende med det. Men lige i tiden vakler det. Mit grundhumør. Uden at jeg rigtigt ved hvorfor. Det er formegentlig en platte af ting. Jeg prædiker altid til min omgangskreds, at ingen følelser er forbudte, at man skal give sig selv lov til at føle det man føler, når man føler det. Jeg er ikke fabelagtig til selv at efterleve det.

Det er nemlig så jätte ukonstruktivt at være trist, når man ikke ved, hvad katalysatoren er. Normalt kan man tage tyren ved hornene og gøre et eller andet handlekraftigt ved hvadend, der udgør lorten. Hvis der nu var én specifik person eller situation, der var årsag til, at indersiden af mit hoved har samme farve som en kloak, var det lækkert konkret. Den her lorte-limbo fase er ubærlig. For der ikke er et kosteskaft der bevæger sig nedad til tonen af Chubby Checkers blide stemme. Der er bare stagnation. Når jeg ikke rigtigt ved, hvorfor jeg er en grim kombination af hjerteskærende ked af det, virkelig vred, enormt skuffet og røvbange, er det edderbankeme svært at gennemskue, hvordan jeg skal holde op med at være den grimme kombination.

Når WHAM! ikke virker, når det ikke hjælper at råbe "pikkemand" virkelig højt, når det ikke hjælper at skrige ind i en pude, når is ikke smager godt, når jeg ikke sover godt, og når jeg kun ser fejl, så bliver jeg modløs.

Min eneste trøst lige nu er, at det hele nok skal gå. For det gør det jo altid. Jeg kunne bare godt tænke mig en tidsfrist. Fredag den 29. maj lyder umiddelbart skønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar