søndag den 21. juni 2015

Forresten vol. 7.

  • Er Phil Collins en virkelig dejlig mand. Flødepop i stride strømme? Jo tak, nu du spørger så pænt.
  • Magter jeg ikke rigtigt udsigten til at være hjemløs igen. Et er at skulle pendle til Århus. Men at pendle til Odense? Pænt nej tak herfra. 
  • Magter jeg heller ikke rigtigt udsigten til at skulle bo på kollegie. Virkelig ikke, faktisk. Det er jeg ganske enkelt blevet for gammel til. 
  • Skal jeg til Berlin til oktober. Fordi nogen lige er fyldt 25 og det skal fejres! Med pretzel, vingummibamser og historiens vingesus.
  • Kunne det godt gå hen og blive et problem, at hele 3. sæson af Orange Is The New Black kan streames på én gang. Jeg har lyst til at sluge det hele råt, men ved jo godt, at jeg burde rationere fornøjelsen. 
  • Kan jeg ikke helt finde ud af, om jeg vil vide præcist, hvor ulækkert der er på Roskilde.
  • I stand corrected. Jeg vil ikke vide det. 
  • Kunne jeg godt finde på at købe en hel kasse Sun Lolly is. Og spise dem selv. 
  • Er jeg rigtig træt af mennesker, der brokker sig over, at der bliver sparet på deres arbejdsplads/i deres børns daginstitution/på deres tantes hjemmehjælp. Men samtidig nægter at betale mere i skat. Skulle vi lige tage et lynkursus i matematik? Noget med at plus og plus giver minus. 
  • Har jeg rigtig meget imod, at der deles gaver (roser, rundstykker, salat) ud under en valgkamp. Borderline korruption?
  • Forstår jeg ikke mennesker, der ikke stemmer. De mister retten til at brokke sig. Og dét skal jeg fandme ikke nyde noget af, så ind i stemmeurnen med mig. 
  • Hvor jeg morede mig kongeligt over muligheden for at sætte et kryds ud for navnet Yahya Hassan. 
  • Brugte jeg i sidste uge en hel aften på at se Pippi. For jeg har da boksen. Selvfølgelig. Hun er ubetinget mit idol. 
  • Har jeg stadig hede drømme om at tage til Mellemøsten med min rygsæk. 
  • Kunne jeg godt tænke mig, at James McAvoy slog et smut forbi. Eller John Slattery. Eller Elvis cirka 1956. Eller Heath Ledger cirka 2003. 
  • Synes jeg ikke, det er i orden med november-associationer i midten af fucking juni. 
  • Håber jeg, at solen pt er i gang med at lade sig op, så der bliver masser af uv-stråling til Roskilde. 
  • Skal jeg *virkelig* huske at købe et telt til Roskilde. Kan lige se det for mig... "You had one job!"
  • Skal jeg til at skrive en artikel om Tina Fey til Apropos - det betyder, at det er helt ok at bruge en søndag på at google damen. Jeg er nede med det.
  • Snakkede jeg i går med en kvinde, som har syv børn. SYV. Helblods-børn. Ikke dele. Hun har født SYV børn. Det er jo vanvittigt. 
  • Prøver jeg at undgå internettet, fordi der er det der udsalg. Men jeg har ikke det der råd. 
  • Går det ikke imponerende med ovenstående projekt. 
  • Derfor slukker jeg min computer nu. God søndag!

torsdag den 11. juni 2015

Yesterday, today, tomorrow (uden Toyota)

I går var bedsteveninden og jeg ude at fejre hende den anden fantastiske veninde. Som lige er blevet færdiguddannet pædagog! Og hvilken fortræffelig pædagog. Det skulle fejres med ornlig' god pizza, solskin, hvidvin og en tommetyk understregning af, hvor stolte vi er af hende. For satan, hvor har hun kæmpet for det, og af en eller anden latterlig ubegrundet grund har hun hen ad vejen skulle forsvare, at det at være pædagog ikke "bare er at passe børn". Det er så meget mere, og hun kan det. Det hele. Som var hun Gud, vil jeg lade alle børnene komme til hende, for der er intet sted, hvor børn kan føle sig mere trygge, elskede, beskyttede og samtidig have det umanerlig morsomt end i hendes tilstedeværelse. Hurra for Jane!

I nat drømte jeg, at jeg var til en uspecificeret Hollywood-prisoverrækningsfest. Hvad prisen blev overrakt i anledning af var ligeledes uspecificeret. Men jeg var med, og Jaden Smith vandt en uspecificeret pris. I drømmen havde han fem søskende og en anden mor end Jada Pinkett Smith. En af disse søskende blev fanget i en elevator, men ingen panik - Isabella to the rescue. Og således blev jeg ansat af Will Smith til at være fuldtids-barnepige for Smith-klanen. Rendyrket Fresh Prince of L.A. feel. Jeg kunne godt lide det.
Virkeligheden viste sig så at byde på et mindre eksotisk introduktionsmøde i den offentlige sektor, hvor jeg lærte mangt og meget om håndhygiejne og medicinhåndtering.
Behøver jeg understrege ironien? Det gjorde jeg vist lige.

Nå men det er da også ligemeget. Fordi. I morgen fylder verdens bedste Alexander FIRE år. Det indebærer rigtig meget Ninja Turtles (skal vi i øvrigt lige tage et øjeblik, hvor vi snakker om, hvor vidunderligt det er, at Donatello, Raphael, Michelangelo og Leonardo har fået en renæssance? (Renæssance. Get it? Høhø)). Blandt andet i muffin-form. On that note: Fondant er en kælling. Men Alexander. Han kan løbe rigtig hurtigt i sine sorte løbesko, han er bange for krokodiller, han udtaler stadig lillebror som "hillebor", han har blå kalejdoskopiske øjne, han synes, at Elsa fra Frost er lækker. Han er en hidsig lille djævel, men han er også fuldstændig perfekt i al hans uskyld, naivitet, generthed, omsorgsfuldhed og legesyghed. Det smukke lille væsen.

onsdag den 3. juni 2015

Caitlyn eller Bruce - kartoffel, kartoffel

Bruce Jenner er Kim Kardashians stedfar. Han er blevet en kvinde, der hedder Caitlyn. Hun er på forsiden af Vanity Fair, og Annie Leibowitz har taget billederne. Det fik mig til at tænke på det der med at være godt tilpas i sit hylster.

Jeg kom blandt andet til at tænke på Renee Zellweger og den absurde mængde negativitet, der var omkring hendes nye makeover vol. 400. Pressen gik amok. For lige pludselig lignede hun ikke sig selv, og det skulle hun.

Jeg er ret ligeglad. Det er min holdning. Og det synes jeg også, at andre skal være. Tidsalderen dikterer individualitet ud over alle grænser og den politisk korrekte holdning er, at vi skal være os selv, fordi vi er smukke og unikke (lav peace-tegn op over dit flagrende hår, mens du siger det). Det er en gratis holdning, som de fleste af os er store fortalere for. Fordi vi, udover at være smukke og unikke, også er rummelige, fleksible, næstekærlige typer. Ikke? Lige indtil det begynder at handle om noget af det mærkelige. Det, der ligger tilpas langt fra vores egen verden. Så langt fra vores egen verden, at vi skal minde os selv om, at vi er rummelige, fleksible, næstekærlige typer. Eksempelvis når en penismisundelse så voldsom, at man vil af med det lige tal i slutningen af ens CPR-nummer. Eller det omvendte, som tilfældet for Bruce Jenner. Jeg har lyst hår, og havde været en drøm for Hitler, jeg har aldrig været en del af en minoritet og vil derfor ikke påstå, at jeg kender til de smertelige udfordringer, det kan bringe med sig. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvor ondt det må gøre at være født i den forkerte krop, men jeg er kløgtig nok til at kende til det stigma, der er for transkønnede, hvorfor jeg har så total mega max meget respekt for, at Caitlyn efter 65 år springer ud som kvinde. Ligeså vel tager jeg hatten af for Ms. Zellweger for, på trods af at være i mediernes søgelys, gjorde det ved sig selv, som gav mening for netop hende.

Det er sgu da paradoksalt, at vi prædiker, at man skal hylde kvindekroppen i alle dens former (fordi vi smadrer yngre genrationers selvopfattelse) acceptere alle seksualiteter (fordi det der homoseksualitet vistnok er det samme som heteroseksualitet, bare med omvendt fortegn) og stilarter (fordi både sorte plateausko, lysegrønt tylskørt, og dreadlocks har deres eksistensberettigelse), men samtidig kun vil være med til det, når det er noget, vi forstår. Hvis vi bliver for tynde, for tykke, for unaturlige, så er det ikke længere helt okay.
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Faktisk nej. Jeg advokerer ikke for, at man altid skal kunne forstå alt. Man skal bare kunne acceptere, at der er mange måder at leve et godt liv på. Mange rigtige måder at se ud på. Vi er nået rigtig langt, men vi er endnu ikke i mål. Det er formegentlig naivt at tro, vi når et punkt, hvor der ikke vil blive skævet til de, der ser anderledes ud, eller opfører sig atypisk. I min bog er det ok, så lang tid vi ikke fordømmer det. Bare fordi det er anderledes. 

Jeg synes ikke, at botox er pænt. Jeg bryder mig ikke om det dullede look, jeg kan godt lide naturlighed, det hyler mig lidt ud af den, når mænd er meget metroseksuelle. Og det må jeg godt mene. Jeg skal bare acceptere, at Courtney Cox og Mickey Rourke har en anden holdning end mig, jeg kan selv køre den naturlige stil og lade være med at knalde mænd, der ligner plukkede høner i deres underliv. Linse Kessler er et brilliant eksempel. Jeg tror umiddelbart, at hun i min optik ville være smukkere uden alt der plastik-fantastisk i sig, men nu er det jo Linses krop og hun må give den gas, for all I care. Jeg skal ikke være i hendes hylster, jeg skal ikke forholde mig til det, hun ser i sit spejlbillede - det skal Linse til gengæld og derfor synes jeg det er fucking fantastisk, at hun har fået så gigantiske kasser, at hun nu sover på en specialbygget madras. 

Det er vel egentlig ret simpelt? Don't hate it, 'cause you ain't it. 

mandag den 1. juni 2015

Forresten vol. 6

  • Vil jeg skide på, hvorfor Laura er liberal. Men takket være YouTube ved jeg, at det er fordi hun startede på et ret lille gymnasium uden for København. Stop. Jer. Selv. 
  • Vil jeg overveje at producere reel prosa i stedet for kun lister. 
  • Går det ikke så godt med ovenstående projekt. 
  • Har jeg fundet min forsvundne tvilling. Hun hedder Hanan, hun er journaliststuderende in spe og tilfældigvis min kommende rumbo. Fyn, tag Jer i agt! Det bliver ORNLI' godt!
  • Er i dag fantastisk for min trang til orden. Det er mandag, det er den 1., det er den første sommermåned OG solen skinner. 
  • Kan jeg ikke forstå, hvordan det konsekvent kan lade sig gøre at putte to strømper - som i et par - ind i vaskemaskinen, når det kun er den ene sok helt uden ven, der er tilbage efter centrifugeringen? Hvor fanden bliver de af? Findes der et sokke parallel-univers?
  • Kunne vi ikke lige sige, at internettet slappede af med, at Kim og Kanye venter barn igen? Jeg synes, det er borderline børnemishandling at kalde sit barn North. Det bliver til gengæld hysterisk morsomt, hvis lillesøster/bror skal hedde South. 
  • Forstår jeg ikke Abercrombie & Fitch/Bitch. Kan vi ikke godt i virtuelt plenum blive enige om, at det er joggingtøj til snobber?
  • Jeg forstår heller ikke mennesker, der rejser sig fra deres DSB sæde, i det sekund den mekaniske stemme med dertilhørende kongeblå uniform ytrer ordene "Næste station Århus". Alle ved jo, at DSB aldrig kommer til tiden, heller ikke når toget har skiftet spor, og nærmer sig destinationen. Jeg er officielt et bestjålet æbletræ fra at være en sur gammel mand. Alternativt Tante Grøn. 
  • Har jeg ved et rent uheld kigget på Gannis forårskollektion. Det skulle jeg ikke have gjort.
  • Har jeg overordentligt svært ved at acceptere, at DF har valgt en kornmark som baggrund på deres valgplakater. 
  • Ønsker jeg mig Oh Lands nye cd. 
  • Skal jeg se Marie Key på fredag. Og nej, hun er ikke Oh Land, men stadig hvad jeg vil kalde ret så skøn.
  • Er jeg mere konkurrencepræget på en cykel end min kondi tillader. Jeg nægter pure at lade mig overhale i morgentrafikken, hvorfor mit ansigt har samme farve som en overmoden tomat, når jeg kan parkere cyklen. Jeg overhaler pensionister, unge og endda de stræbsomme typer i stramme lyocell shorts. Jeg er pisseirriterende. 
  • Går det rigtig dårligt med at affaldssortere mit hoveds indhold. 
  • Går det skizofrent med at acceptere mit hoveds indhold.
  • Går det rigtig godt med at danse *rigtig flot* til Britney Spears.