søndag den 2. august 2015

Bolig karma

For fanden i helvede... Siden jeg flyttede hjemmefra for efterhånden mange år siden, har min boligsituation været fucked fragmenteret. Jeg har de sidste seks år enten været ved at pakke ned i kasser, pakke ud af kasser, været ved at lede efter bolig, været ved at fraflytte bolig, været på vej ud af landet, eller været ved at blive sindssyg over min situation. Jesus, hvor ville jeg dog ønske, at jeg var blevet klogere. Men det er jeg ikke. Det sted jeg har boet længst, havde den tvivlsomme fornøjelse i 11 måneder. Det er sgu ikke en imponerenede track-record. Jeg ved det godt, og det gør mig faktisk ret ked af det. Det kan efterhånden godt mærkes, at jeg ikke har haft en reel base i over et halvt årti (fuck). Det trænger jeg til. Hvor det ligger i håndleddet, hvad vej døren låses op. Hvor det kan betale sig at søge om boligstøtte. Hvor det kan betale sig at hænge malerier op, fordi de skal blive hængende mere end et kalenderår. Det gad jeg rigtig godt.

Nu sidder jeg her igen. Med under en måned til studiestart på drømmestudiet, der tilfældigvis ligger i Odense. Og jeg sover stadig på sofaer og mit gamle børneværelse. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor jeg fysisk befinder mig om en måned. Aner det ikke. Jeg kunne også godt tænke mig, at jeg var en cool type, der ikke tog det så tungt. Det projekt kan bedst måles med en succesrate svarende til temperaturen på indlandsisen. Men men. Der er heldigvis tag-over-hovedet garanti, der fungerer på den måde, at man sikres en midlertidig bolig i tre måneder ved studiestart. Det er en trøst, faktisk ret flot en garanti at få stillet, og ja det skal nok gå og bla bla bla. Men for en enkelt gangs skyld ville det være rart, at der bare var styr på det. Så jeg ikke skal til at flytte midt i semesteret. Men der er ikke styr på en skid, og det er min egen skyld. Jeg har været for sent ude. Totalt min egen skyld. Hvilket faktisk gør kamelen noget sværere at skjule. Vi snakker kæmpe-kamel. Nå. Men så bruger Hanan (den forsvundne tvilling) og jeg de tre måneder på at finde verdens bedste delelejlighed til os i Odense by. Ja sgu. Lyder det ikke som en skudsikker plan?

Det positive er, at jeg har totalt tjek på mine ejendele og kan klare mig i forbavsende mange måneder uden mine ting. Det er vel også en slags gevinst. Eller hvad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar