fredag den 18. september 2015

Forresten vol. 9

  • Har jeg optur over Ulige Numre! 
  • Er der nogle gange utrolig kort fra tanke til handling i mit univers. Således gik der 45 minutter fra første gennemlytning af ovenstående bands nyeste CD til, at koncertbilletterne var bestilt.
  • Må Burhan G. og Joey Moe rigtig gerne simultant flette deres respektive næb.
  • Ligner jeg stadig en lallende jubelidiot, når jeg fortæller folk om min helt igennem fænomenale Roskilde Festival.
  • Sidder jeg om 13 dage i Tysklands hovedstad med verdens sødeste menneske. Jeg storglæder mig! 
  • Kunne jeg snildt leve af dronninge mandler. Hvis det skulle være.
  • Rytmeæg. Tænk lige over det. 
  • Er jeg blevet født virtuelt. Det er min måde at sige på, at jeg har oprettet en Twitter-konto.Og er stadig lidt bange for det. 
  • Har mine undervisere sagt, at de ikke vil afvise, at man kan være journalist uden Facebook, men at de ikke vil anbefale det. Jeg skal vise dem, skal jeg!
  • Burde mennesker, der udfører crush porn fandme straffes. Hårdt! Fy for fucking py. 
  • Har mit hoved problemer med at begribe, at det om lidt er TO år siden, jeg kom hjem fra New York. What da fuck?
  • Er en kandidatuddannelse i journalistik temmelig tidskrævende. Og ret lækker alligevel.
  • Har jeg endnu ikke været i fredagsbar, hvilket på en ret konkret måde sætter det tidskrævende aspekt i perspektiv. 
  • Kaster jeg en lille smule op inde bagerst i munden, hver gang min underviser siger til mig, at "sandheden er konkret". #dettrorjegsåikkeligedener
  • Har jeg ser dokumentaren "Bonnie og de tusinde mænd" to gange. Den er så fin. 
  • Har jeg ikke en færdigdannet holdning til prostitution. 
  • Har jeg til gengæld en meget specifik holdning til mennesker, der har en meget specifik holdning til prostitution. 
  • Vil jeg have en hund engang. Og den skal måske hedde Arne. Den skal i hvert fald ikke hedde King. 
  • Har jeg lavet ønskeseddel til min fødselsdag. Den fylder to sider. 
  • Gider jeg faktisk ikke høre mere om Andreas Mogensen.
  • Gider jeg faktisk ikke høre mere på Søren Espersen. 
  • Er jeg slet ikke traumatiseret over, at One Direction har slået op med hinanden.
  • Er jeg begyndt at glæde mig til jul.
  • Skal jeg holde op med at glæde mig til jul. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar