lørdag den 10. oktober 2015

Forresten vol. 10

  • Er Uffe Ellemann-Jensen et af skarpeste hoveder i landet. 
  • Må det være træls udover alle grænser at arbejde et sted, hvor kasket er en del af uniformen. Især hvis man er myndig.
  • Har jeg drømt, at jeg havde sex med Putin. Det er et mentalt billede, der aldrig skulle have været fremkaldt.   
  • Er jeg flyttet. Til O'ense. På 8. sal med altan. Til trods for allestedsnærværende højdeskræk har jeg præsteret at gå derud uden at messe ikkedøikkedøikkedøikkedø.
  • Er der nogen, der kan huske TV-serien Hvide Løgne? Min søster og jeg så den ret tit - husker, at Mira Wanting løj ret meget, hvilket løjerligt nok var temaet. Det var cirka samme tid som vi så Horton-Sagaen. Pubertet er sådan en skøn tid. 
  • Brugte jeg i går (som var fredag aften) tre timer på YouTube og gamle Krumme-videoer. #næsten25
  • Vil jeg til min dødsdag argumentere for, at Laus Høybyes "Kærlighed" er den fineste kærlighedssang nogensinde skrevet.
  • Tror jeg, at mine forbrugsvaner er steget siden jeg studerede sidst. Det er ikke pissesmart
  • Skal bøllehatten fucke ud af modebilledet. 
  • Har jeg uden overdrivelse haft en uovertruffen tur til Berlin - intet kunne have været bedre, og jeg vil have en tur til! 
  • Tager jeg til Ægypten om 14 dage, så jeg styrer lige mit brok. 
  • Fylder jeg 25 år om 10 dage.
  • Elsker jeg at få gaver. Jeg ved godt, at den korrekte holdning er, at man elsker at give gaver, hvilket afgjort også har sine kvaliteter, men det er altså lidt sjovere at få dem.
  • Har jeg for første gang set et par trusser på et DSB-toilet. Det var en sort g-strengsmodel. Og jeg fatter minus. HVEM har lyst til at bolle på et klamt toilet, der bevæger sig igennem provinsen? 
  • Er gulvmopper latterligt dyre.
  • Har jeg efterårsferie. Hvilket jeg så vælger at toppe med en uges ferie efter ferien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar