søndag den 8. november 2015

Forresten vol. 12

  • Er J-dag et helt absurd overvurderet koncept. 
  • Synes jeg, at Pia K. skal stoppe sig selv med hendes hetz mod teknologi i Folketinget. It's happening.
  • Er #smuksomjeger kampagnen på Instagram noget fis. Ideen er sådan set meget sympatisk, men når det udelukkende er overnaturligt smukke kvinder, der stiller sig frem med skæve lillefingre og tilsyneladende store tænder, giver det bagslag. Som i: Come. The. Fuck. On. 
  • Er jeg i tvivl om, hvorvidt den gul/blå spøgelses-emoji med hænderne på kinderne er inspireret af Edvard Munchs "Skriget"?
  • Kan jeg ikke lide mersalg level 400. Som i, at når man køber en kop te, spørger de, om man ikke også skal have et cruise til De Vestindiske Øer og en selvlysende kuglepen med.
  • Har jeg genset Herlufsholm dokumentaren. 
  • Fik jeg derfor også lyst til at spise en lakridspibe med Anders Agger.
  • Bryder jeg mig egentlig ikke specielt meget om lakridspeber. 
  • Danser jeg for lidt limbo.
  • Er der noget sært tilfredsstillende ved at drikke flaskeøl. Især når kondensen gør, at mærket skræller af.
  • Styrtede et russisk fly ned præcis en uge efter, at jeg fløj ud fra Sinai-halvøen i sikkerhed. Det er pisseforfærdeligt og på et egoisitisk plan dybt skræmmende. 
  • Vil jeg engang have en flaskegrøn velour chaiselong.
  • Gad jeg godt bo i Finn Juhls hjem.
  • Får jeg aldrig råd til Finns chieftain stol. Men jeg gad godt. 
  • Flirter jeg med tanken om at tage på en festival tour de force. Danmark rundt. Ikke med PostDanmark, men med musikken som den brændende fakkel, der fører en videre. 
  • Er musik noget af det, der kan gøre mig allermest glad, men jeg har ingen reel viden om det. Jeg ved bare, hvad jeg er nede med og ikke nede med. 
  • Burde jeg nok satse på at vinde i Lotto.
  • Burde jeg nok begynde at spille Lotto, hvis det skal være realistisk at vinde. 
  • Er jeg nået en alder, hvor det er mærkeligt at få undertøj af andre end sin kæreste.
  • Er jeg ikke med på Poul Pava bølgen, der altid går helt amok omkring jul.
  • Ved jeg godt, at vi reelt ikke er "omkring jul", men det er der altså ikke nogen, der har fortalt Imerco.
  • Ønsker jeg mig glimmersokker i julegave. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar