lørdag den 12. december 2015

10 ting jeg skal holde op med:

  1. At tro at livet bliver lettere. Her lyder jeg måske en kende bitter, men i virkeligheden er jeg bare blevet mere realistisk med årene. Ungdomsproblemer erstattes med voksenproblemer, og jeg gætter på, at de med tiden bliver erstattet af gammelproblemer. 
  2. At råbe, når jeg bliver passioneret omkring noget. Det kommer ikke til at ske. 
  3. At gå ud fra, at alle mennesker synes sarkasme er the shit. Spoiler: Det gør alle ikke, og så har man lige pludselig et kæmpemæssigt forklaringsproblem a la Lars von Trier til Cannes. 
  4. At drikke en kæmpe spand te lige inden, jeg skal sove.
  5. At tiltrække narkomaner, udviklingshæmmede og mænd med tatoveringer i ansigtet. Lige her er jeg lidt blank på metoden. 
  6. At købe store poser æbler. 5 æbler inde bliver jeg nemlig utrolig træt af æbler. Men så er der jo heldigvis tærte-muligheder. 
  7. At købe leverpostej. Jeg tror, jeg har opbrugt kvoten for resten af mit liv. Jeg kan næsten ikke få det ned, men alligevel er hakket lever, hvad jeg ender med at smide i den gule kurv i Netto. 
  8. At være så fucking nærtagende. Det er dumt. 
  9. At bekymre mig. Jeg bruger absurde mængder tid og energi på at bekymre mig om fremtiden. Og faktum er, at når jeg kigger tilbage på mit liv (ja, jeg lyder som en 85-årig) har virkeligheden aldrig været ligeså slem som mine skrækscenarier. Med undtagelse af sygdom og død, som jeg jo alligevel ingen medbestemmelse har over. 
  10. At købe kjoler. Det bliver jo for helvede ikke ved med at gå. Åh, jeg må le - det kommer heller ikke til at ske. Jorden går jo ligesom ikke under af sig selv - vi må løfte i flok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar