torsdag den 3. december 2015

Dem, der stemmer bestemmer

Jeg elsker at stemme! Valgkortet med ens fulde navn på. At skulle hen på en folkeskole, der lugter af prutter og leverpostej. Ok, ikke så meget lugten, men stemningen. Ind bag gardinet i gymnastiksalen med ribberne. At tage den røde blyant i hånden, sætte krydset og putte den ned i boksen. Bevidstheden om, at ens stemme har en betydning. Ja, det lyder højrøvet. Ikke desto mindre er jeg tosset med det hele. Omend retsforbeholdet er blevet dømt til at være politikens pendant til p-vagter og at skulle betale penge tilbage i SKAT, er det relevant. For os og det samfund, vi ikke kan undsige os at være en del af. Og ved Gud, hvor kan jeg ikke forstå mennesker, der ikke udnytter det kæmpemæssige privilegium, det er at have stemmeret. Dem, der bare ikke magter at hive deres appelsinhudsbefængte røv op til stemmeurnen. Jeg ved godt, at det er nemt for mig at sige, men jeg synes vitterligt, at man pisser på demokratiet. I 7. klasse lærte jeg af min utroligt pæne samfundsfagslærer Thomas, at demokrati betyder folkestyre. For de langsomme betyder det jo så, at uden folket dør demokratiet. Så bevæger vi os potentielt over i diktatur/teknokrati. Ingen af de to dele synes jeg, vi skal efterstræbe. Man skal faktisk ikke bevæge sig specielt mange kilometer sydpå/østpå for at finde mennesker, der dør i kampen på medbestemmelse. Og så synes jeg edderpatfitme, det er forkælet på et decideret urimeligt niveau ikke at bruge den stemme, man i bogstaveligste forstand har fået serveret på et sølvfad. Fucking lige i postkassen. Det kræver så ualmindeligt lidt, men har mulighed for at betyde så meget. 
Eftersom stemmestederne nu er lukkede, og jeg derfor ikke kan tvinge folk til at rykke på sig, vil jeg i stedet for sige, at hvis du er en af dem, der ikke har stemt, skal du bare lige være med på, at du hermed har mistet retten til at brokke dig på samtlige af de områder, som retsforbeholdet berører. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar