lørdag den 19. december 2015

Forresten vol. 14

  • Har julestemningen ikke indfundet sig hos mig. 
  • Generer det mig ikke synderligt, at julestemingen lader vente på sig. Eller helt udebliver. 
  • Ved jeg ikke, hvorfor jeg ikke har nogen chokoladejulekalender. Det er sgu da dumt. Og ved at være for sent.
  • Er min allergi gået fuldstændig amok. Mit brystparti ligner derfor noget, der hører hjemme i en trailerpark i Georgia. 
  • Glæder jeg mig til nytårsaften. Sådan helt oprigtigt og ondt-i-maven glæder mig. Fordi jeg skal gå ind i det nye år med tre af de sjoveste mennesker, jeg kender. 
  • Håber jeg virkelig, at der kommer iPhones på tilbud til januar. Min telefon tager cirka 5 sekunder om at registrere mine fingres befalinger. Det lyder måske ikke af meget, men det er det. Når man ikke fik tålmodighed i dåbsgave. 
  • Elsker jeg danskvand.
  • Hader jeg tørretumblerne i min bygning. Tøjet bliver ikke tørt, men bare klamt/fugtigt. Så skal det alligevel lufttørre på stolerygge og brusestang. 
  • Hader jeg også, at jeg ikke må have tørrestativ på min altan. Føler mig som et miljøsvin hver gang jeg tørretumbler tøj. 
  • Gad jeg godt at vide, om der findes mennesker, der kan finde ud af kalenderlys? Enten er man håbløst bagud eller også har man ikke holdt nok øje og er derfor nået til næste uge. 
  • Har jeg nu et par aftaler i min 2016 kalender. Det føles både dejligt og lidt uhyggeligt.
  • Har jeg fået en prematur fødselsdagsgave af den forsvundne tvilling. Blandt andet en lineret blok papir med teksten "another fucking list". Needless to say: I love it. 
  • Har jeg lige Googlet om man kan sige "prematur" på dansk. Det kan man godt. 
  • Kunne jeg virkelig godt spise en cheeseburger fra McD. 
  • Kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst spiste McDonald's.
  • Det passer ikke. Det gjorde jeg i maj, da Maj hentede mig i Århus efter min Sevilla-tur. 
  • Har jeg FRI i morgen og jeg har allermest lyst til at sove og se Netflix hele dagen. Den går desværre nok ikke i praksis. 
  • Synes jeg godt, vi kan arbejde på at tage konceptet "hviledag" mere bogstaveligt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar