torsdag den 24. december 2015

God jul for helvede

Fra hele mig til alle jer: Glædelig jul.

Julen er en løjerlig størrelse. En sammenkogt ret med to tredjedele hedenskab, et skvis myrraskær, en teske religion og 670 gram margarine tilsat familietraditioner og "det plejer vi". Så skal man bare ælte dejen til en fast masse og losse den op i røven på en and - så er det jul.

Jeg kan komme i tanke om meget få ting, jeg elskede højere end julen, da jeg var barn. Det skulle da lige være anemoner, perleplader og min fødselsdag. Jeg syntes, det var magisk. Jeg elskede tanken om, at alle skulle være søde ved hinanden - at ingen var uvenner og at i en hel måned fandtes problemer ikke. En af de bittersøde erfaringer ved at blive voksen er erkendelsen af, at det ikke passer. Verdens grumheder eksisterer stadigvæk. Som voksen bliver julen nu mere forbundet med travlhed, presset økonomi og en masse løse ender, der skal bindes inden juleferien. Omend jeg føler mig gammel, når jeg indrømmer det: I dag relaterer jeg mig mere til "julen varer længe, koster mange penge" end til "Anna hun har ingen ro, før hun får sin pakke", når vi synger "Højt fra træets grønne top". Julen er ikke længere en fortryllende tid for mig. Den er fin, den er udmærket, men den er ikke længere det store sus, som den var engang. Og hvis jeg skal være sårbar og ærlig, ved jeg godt hvorfor.

Om vi vil det eller ej, er hjerternes tid også den højtid, hvor allerflest fanges af ensomhedens jerngreb. Hvor rigtig mange af os bliver mindet om et afsavn. Bliver mindet om, hvordan julen var engang; dengang der skulle laves to portioner ris a la mande, så der var nok til alle. Den tid på året, hvor vi bliver tæppebombet med minder. For mit vedkommende min morfars hemmelige blink til mig, når vi spiste desserten bestående af sammensmeltede ris, min mormors bløde hænder på mine kinder. Og det er ikke det samme. Jeg ved godt, at jeg er priviligeret - nu har jeg eksempelvis to små drenge i mit liv, som jeg tror, jeg vil gøre alt for. Og de gør mig glad. Derfor savner jeg stadig de andre.

Er det dejligt at være hjemme? Ja. Glæder jeg mig til and, gaver, kirke og salmer? Ja. Glæder jeg mig til, at mine nevøer skal ræse igennem mine forældres hus, mens vi synger Nu Det Jul Igen? Ja. Glæder jeg mig til at se deres blå og brune øjne flyde over af begær og glæde, når de ser pakkerne under træet? Ja. Men kommer der et tidspunkt i løbet af dagen, hvor jeg bliver ked af det? Utvivlsomt. Og det er okay.

Jeg håber, at I passer på hinanden. Husker på, at julen ikke handler om, hvad du indkasserer, men om at du har mennesker omkring dig, der elsker dig. Og hvis du ikke har nogen, skal du vide, at jeg tænker på dig - også selvom jeg ikke kender dig. Glædelig jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar