mandag den 7. december 2015

Om the/københavnerbirkes

"Så rykker du vel til København på et tidspunkt." Præcist hvor mange gange, jeg har hørt sætningen, har jeg ikke tal på. Og det er ikke en sætning, jeg på nogen måde er afvisende over for. Hvis det er dét, der giver mening i (7-9-13) arbejdsøjemed, og jeg ellers har lyst. Så er der da en overvejende sandsynlighed for, at jeg rykker teltpælene til hovedstaden. Og jeg kan godt lide København. Men det betyder ikke, at alle andre byer, som officielt er provinsbyer, er provinsielle. Uciviliserede og fyldt med Frank Erihsen typer. Skovmandsskjortebærende typer i det mørke Jylland, der ikke ved noget om politik og som allesammen hjemmedyrker kartofler, har en scooter i garagen og kan finde ud af at bakke med trailer. Ligesåvel som at jeg godt ved, at ikke alle sjællændere er københavnere, at de ikke alle er Frank Jensen, og at de ikke nødvendigvis ser ned på jyder med fordomme ud af begge Calvin Klein ærmer.

Da jeg var 15, mødte jeg en københavnsk dreng, som på alle måder var en røvbanan. Han fortalte mig, at københavnere var sejere end jyder. Mit 15-årige argument var, at jyderne vandt Robinson.
Helt seriøst. Hvad er det for en fucked-up diskussion? Vi er alle danskere - kan vi ikke bare blive enige om det og drikke et shot? Det svarer lidt til argumentet om, at hårfarve har noget at gøre med intelligens. Det kan vel for helvede ikke komme bag på nogen, at ens fødestavn intet har at gøre med, hvordan du er som person. Man har jo ikke ansvar for, hvor man fødes og opvokser - det har ens forældre. Du har så selv ansvar, hvor du som voksen vælger at bosætte dig.

Jeg skamrider ironien i, at jeg kommer fra Randers. Noget med, at jeg har været i mange slåskampe, og at jeg udtaler sort såååårt. Det er nemmere for mig at bruge ironien som våben, når jeg - uden at være arrogant - er det, man vil klassificere som en ressourcestærk ung kvinde. Min far er ikke rocker, min mor og storesøster er veluddannede. Der er ok styr på lortet i familien. Og fordi jeg ikke bor der længere. Og ja, Jimmy og Dracula-Ulla er fremtrædende personligheder i det randrusianske bybillede. Men at tro, at de 97.000 mennesker, der bor i Randers Kommune alle har en betinget dom eller som minimum har forbindelser til Hell's Angels er decideret uoplyst, højrøvet og naivt.

Jeg synes, det er snobberi udover landegrænser, at man per definition synes, at københavnere har mere værd end jyder. Jeg ved godt, at der så afgjort også er fordomme om "Djævleøen", hvilket er præcist lige så jubelidiotisk. Men nu kender jeg altså mest til fordomme om fastlandets indbyggere, så det er det, jeg ævler om. Og nu vi er ved konceptet "jyder". Det er to trejdedele af landet, kammerater! Det er ret stort. Der er relativt langt fra Sønderborg til Sæby. Fra Grenå til Esbjerg. Det er ikke kun plovmarker og traktorer. De er der også. Men newsflash; det er de også på Fyn og Sjælland.

P.t. er jeg bosiddende på Fyn, hvor jeg vil være Danmarks svar på Schweiz.
Jeg er ikke ude på at udviske regionale forskelle, for jeg elsker dem. For eksempel morer jeg mig kongeligt over, at "københavnerbirkes" til højre for Storebæltsbroen hedder "thebirkes". Det er ikke mit ærinde. Men for mig at se, handler det oftest mest om en intern konkurrence om, hvem der er sejest/klogest/pænest end det handler om, at der for helvede er forskel på fisk, at det er fint - men at de forskelle nok har mere at gøre med, at mennesker i deres natur ikke er ens, end det har at gøre med, hvad side af vandet, du lever på.
Køb en the/københavnerbirkes og gør grin med svenskerne i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar