søndag den 13. december 2015

Søndags-blues

Jeg har haft en spitze weekend! Der har været blå himmel og solskin både i går og i dag - både ude i virkeligheden, men også inde i mit hoved. Lørdag var jeg ok effektiv om dagen og om aftenen drak jeg mig urimeligt fuld. Altså ikke alene med en palle liebfraumilch, vel. Sammen med kollegietyperne, hvor jeg indtog cirka 1000 white russians og grinede højt, tit og længe.

I dag startede trægt. Det indrømmer jeg blankt. Jævnfør de 1000 white russians, ved jeg godt, at det var selvforskyldt. Om formiddagen arriverede min moder, storesøster og to pragteksemplarer af mine nevøer til Fynsland. Noget af det fantastiske ved at have nevøer er i øvrigt, at jeg ret tit laver en Axel Strøbye og siger "Det var min NE-VØ" - I ved nok - de gamle Min Søsters Børn film. De er bomben. Vi har hængt ud i downtown O'ense og sunget med på rigtigt mange børnesange.

Nu er klokken 20.08, jeg sidder og forbereder mig på et møde med min underviser i morgen formiddag. Og det var så den weekend. Fuck. Det er herremeget mandag i morgen. Jeg magter ikke mandage. De er ligeså udskældte som p-vagter, og det synes jeg faktisk normalt er synd. Hvis ugen var en omgang rundbold, ville mandag altid stå tilbage som den, ingen ville have med på deres hold. Det er da fejhold (tøhø). Men jeg kan sgu godt forstå det. Mandagen kommer bare der med sin mandags-hed og minder på brutal vis en om, at weekenden er slut, og at vi skal vente en hel arbejdsuge på, at den kommer tilbage. Det er aldrig rart, men når man har haft en så dejlig en af slagsen, som jeg har, er det borderline tortur. Jaja menneskerettighedstyper, jeg skrev borderline. Nu vil jeg nyde de sørgelige bundslatter af den snarligt overståede weekend OG forsøge at gå i seng på et nogenlunde rimeligt tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar