mandag den 25. januar 2016

1. semester - farvel!

Folkens. Det her er en caps lock situation. JEG HAR AFLEVERET MIN SIDSTE EKSAMEN PÅ 1. SEMESTER. SOM I: JEG ER FÆRDIG MED 1. SEMESTER. Fuck man. Fire eksaminer på 20 dage, hvoraf de tre har været fordelt på kun 10 dage. Det er for meget. Jeg føler, at min hjerne er blevet banket med en kødhammer, som skulle den omdannes til fars. Jeg har grædt ualmindeligt meget, snerret af folk, været helt utrøstelig og dybt bekymret og usikker. Mantraet jegdumperjegdumperjegdumper har kørt mere på repeat i mit hoved, end den ualmindeligt fængende Justin Bieber sang, jeg nægter at indrømme, jeg godt kan lide. En eksamen hver femte dag er for meget for mig. For meget for mit sind. Det kan måske godt virke fjollet at blive så påvirket af noget, der er så overfladisk og ubetydeligt som eksaminer - noget, jeg logisk set godt ved, der ikke definerer hverken min intelligens eller min fremtid. Men faktum er, at decideret præstation(sangst) har fyldt hele min tilværelse i hele januar. Jeg har ikke fået andre stimuli end uni, netto, og posthuset når det har været rigtig vildt. Jeg har siddet foran en computerskærm konstant i 20 dage. Og det er altså lidt voldsomt. De her eksaminer har føltes som et dybt og kulsort ocean og for første gang i denne skrækkelige måned, er mit åndehul nået overfladen. Jeg trækker vejret igen. First world problem - helt sikkert. Men eftersom jeg bor i den første verden, synes jeg sgu, det er et legitimt problem. Det har været pissehårdt, og jeg håber fandme aldrig, jeg skal gennemgå så hardcore en eksamensperiode igen. Men. Nu er det ovre. Det betyder også, at jeg er en fjerdedel af vejen. 25% af min uddannelse er nu færdiggjort - et stort mentalt flueben er krydset af og det føles godt.

Nu er der bare tilbage at vente på karakterene, hvilket også er en angstprovokerende fase. Jeg håber, jeg består det hele. Selv hvis det ikke skulle være tilfældet, vil jeg tilbringe den næste uge i lykkelig uvidenhed. Jeg skal til mit dejlige Århus, jeg skal se O'Malley som kommer hjem fra El Salvador i morgen! Jeg skal drikke sjusser med mine veninder. Jeg skal sove længe, ikke tænde min computer, læse en bog, løbe en tur, kilde mine nevøer og være ubekymret. Altså så ubekymret, som sådan et fuckhoved som mig nu kan formå.

Derpå starter 2. semester. Og jeg glæder mig. Virkelig. Har en formodning om, at der kommer lidt mere ro både på studiet og på mig. Blandt andet skal jeg have et valgfag, som jeg seriøst er på toppen over. Det hedder kreativ nonfiktion - needless to say am I already so loving it! Men. Det gider jeg faktisk slet ikke tænke på nu. Opgaven er uploadet, det er ude af mine svedige hænder, hvorfor jeg nu vil gå ud i mit køkken og drikke en white russian (skrev jeg en? det bliver løgn), og ja, jeg ved sgu da godt, at klokken er 11. Men jeg er da ligeglad, jeg er da ligeglad. Jeg vil køre alkoholisk sødmælk ned, høre en hel masse musik med en hel masse rytme og ikke give en fuck. Jeg har faktisk travlt, men lad mig afslutte med at citere heltinden over dem alle; Pippi. Hun siger følgende til Prusseluske, og jeg siger det til 1. semester på cand. mag i Journalistik på Syddansk Universitet: Det var hyggeligt, at du kom, men hyggeligere at du gik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar